15. oktober 2019
Vestegnen halter efter med hensyn til HPV-vaccination.
Vestegnen halter efter med hensyn til HPV-vaccination.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vestegns-kommuner halter efter med HPV-vaccination

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vestegns-kommuner halter efter med HPV-vaccination
Vestegnen - 12. maj 2019 kl. 11:14
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et stigende antal drenge bliver vaccineret mod HPV - men Vestegns-kommunerne halter efter. Sådan er det også for pigernes vedkommende.

HPV-vaccinationer kan beskytte både piger og drenge mod alvorlig kræftsygdom.

Nu viser nye tal, at der er sket en markant stigning i antallet af drenge, der får en selvbetalt HPV-vaccine. Særligt blandt de 13-17-årige drenge, hvor en analyse viser en seksdobling i antallet af selvbetalte HPV-vacciner.

I Vestegnskommunerne er situationen en anden end på landsplan - her er antallet af selvbetalte HPV-vacciner til drenge lavere end landsgennemsnittet. Det samme gælder for andelen af HPV-færdigvaccinerede piger.

Det er DLI Market Intelligence, der har foretaget analysen, baseret på tal fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Særligt blandt de 13-17-årige drenge er der sket en markant stigning fra 2016 til 2017, hvor tallene på landsplan viser en seksdobling i antallet af selvbetalte HPV-vacciner.

Ifølge speciallæge og gynækolog Christine Felding indikerer fremgangen, at forældre til drenge i stigende grad prioriterer HPV-vaccinen - også selvom den i øjeblikket skal købes.

Vestegns-kommunerne halter dog efter. På landsplan er 2,7 procent af drengene mellem 12 og 17 år HPV-vaccineret, og på Vestegnen er det kun Vallensbæk, der ligger over. Lavest er tallet i Ishøj, hvor kun 1 procent af drengene er HPV-vaccineret.

Fra den 1. juli i år bliver HPV-vaccinen gratis for alle 12-årige drenge i landet - eller rettere for drenge, der fylder 12 år fra den 1. juli i år og frem. Der er ikke på nuværende tidspunkt planlagt gratis HPV-vaccination til ældre drenge.

Ifølge Christine Felding er det ikke nok kun at tilbyde vaccinen til de 12-årige.

- Det er ikke nok kun at tilbyde en gratis HPV-vaccine til de 12-årige drenge. Så mange som muligt af vores børn og unge skal tilbydes den vaccine, og det er i min bog diskriminerende ikke at sidestille drengene med pigerne. I dag tilbydes alle piger mellem 12 og 17 år heldigvis en gratis vaccine, og det samme bør og skal gælde for drengene, siger Christine Felding, der mener, at det er sund fornuft at vaccinere så mange drenge som muligt set i lyset af de sidste års dyk i pigernes tilslutning til vaccinationen.

Blandt piger fra årgang 2005 er 54 procent færdigvaccinerede på landsplan. Også her halter Vestegns-kommunerne efter. Kun i Glostrup er tallet højere - lavest ligger Ishøj med 41 procent.

HPV-virus overføres ved seksuel kontakt, hvorfor Sundhedsstyrelsen anbefaler, at piger vaccineres inden seksuel debut. Derfor tilbydes HPV-vaccinen i dag til piger fra 12 år. Fra 1. juli 2019 tilbydes vaccinen også til drenge - men kun til de 12-årige.

Ud over livmoderhalskræft og andre kvindelige kræftformer, kan HPV forårsage analkræft. Ved at vaccinere drenge mod HPV beskytter man dem derfor mod tilfælde af analkræft, der er forårsaget af HPV. Mænd kan også få andre HPV-relaterede kræftformer, nemlig kræft i penis, mund, svælg og mandler, men der er endnu ikke videnskabelig dokumentation for, at vaccination mod HPV også kan beskytte mod disse kræftformer.