17. januar 2020
At holde en lille skrubtudse, er en helt særlig oplevelse. Foto: Inge Christensen
gallery icon

Se billedserie

At holde en lille skrubtudse, er en helt særlig oplevelse. Foto: Inge Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vestegnens natur: Bim bam busse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vestegnens natur: Bim bam busse
Vestegnen - 06. april 2019 kl. 07:03
Af Inge Christensen, Naturvejleder for Glostrup og Albertslund kommuner
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

April er på mange måder en tid, hvor der sker en forvandling i naturen, så pak en god rygsæk og tag ud og nyd den dejlige natur på Vestegnen.

arrow Læs også: Grønne kaffepletter på Vestegnen

De fleste af os har sunget Jannik Hastrups »Bim bam busse« i løbet af vores skoletid og kan fortsat huske den. Sådan er det også med mange af de fantastiske naturoplevelser, vi har haft i vores barndom. Særligt husker jeg selv, da jeg som barn en aften var ude at gå med min hund og hørte en mærkelig lyd fra skovsøen. Det var en forårsaften i april.

Det var en lyd, jeg ikke havde hørt før. Jeg blev nysgerrig og gik nærmere for at undersøge, hvad det var. Da jeg nærmede mig skovsøen, blev der helt stille. På vandoverfladen var der en masse ringe i vandet, så det lignede, at der havde været en kortvarig regnbyge - noget eller rettere nogle havde skjult sig nede i vandet, da jeg dukkede op. Jeg blev stående et stykke tid og efter et par minutter kom små øjne til syne i vandoverfladen og inden længe var søen en hel suppe af nysgerrige frøøjne, som først kiggede nysgerrigt og derefter begyndte at kvække igen.

Parringskald et vildt postyr

Det forår var noget ganske særligt. Når jeg havde fri fra skole, skyndte jeg mig op til søen for at se, hvad der skete.

Jeg kunne bruge lang tid på bare at sidde på broen og kigge ned i vandet. Det var vildt at se, hvordan hannerne nærmest angreb hunnerne, når de kom ned i vandet. Og sjovt at se, når de i deres iver fejlagtigt hoppede op på ryggen af en anden han. Det syntes den anden han ikke var så sjovt og kom med nogle mærkelige kvæklyde, som fik den første til at hoppe af igen og prøve med en anden frø.

Det kunne han blive ved med i lang tid, for hunfrøerne var populære og oftest allerede opdaget og »optaget«.

Allerede nogle få dage efter så jeg de første æg flyder rundt i små geleklumper. Og efter et par uger var der over hundrede klumper. Hver klump bestod af rigtig mange æg og derinde var kimen til en frø, og den var ikke større end et komma, de var nu blevet til små haletudselarver. Efter yderligere 1-2 uger var haletudserne kommet ud i vandet og svømmede frit rundt. Når solen skinnede, var der høj aktivitet, og det så ud som om, at de rigtig nød det.

Den hurtige udvikling

Resten af foråret og sommeren gik jeg op til søen, så ofte jeg kunne. En gang imellem havde jeg et net og et syltetøjsglas med, så jeg bedre kunne iagttage de søde små haletudser.

En dag opdagede jeg, at et par af haletudserne havde fået nogle knopper lige foran halen. Jeg husker, at jeg blev lidt bekymret og fortalte det til min far, som beroligede mig med, at det var bagbenene, der var på vej. Og ganske rigtigt, dagen efter så jeg de første haletudser med et par ben flagrende ned langs halen. Efter ca. 1-2 uger gentog det hele sig igen, men nu var det forbenene, der kom frem.

Sidst i juni skulle vi af sted på sommerferie, hvilket jeg ikke havde lyst til, for så kunne jeg ikke følge »mine« haletudser længere.

Så efter 14 dages ferie var det første jeg gjorde at løbe op og se til haletudserne. Men med et stoppede jeg, græsset under mig var fyldt med små bitte frøer, der nu hoppede for deres liv. Jeg samlede hurtigt en håndfuld, så jeg ikke trådte på dem. De var allesammen på vej væk fra vandhullet, for at komme igen, når de var blevet kønsmodne efter nogle år.

Undring og fordybelse

Ovenstående beretning er en naturoplevelse fra min barndom, der skabte lyst til fordybelse og undring.

Jeg husker, hvordan jeg lånte alle bøgerne om frøer og tudser på skolebiblioteket for at lære mere. Særligt den dag jeg så et »grimt« dyr æde en af »mine« haletudser. Det sad helt stille lige under vandoverfladen på et af sivene og lurede efter bytte. Pludselig skød den frem og fangede en af haletudserne og åd den. Jeg gik hjem og slog op i en af bøgerne og fandt guldsmedelaven. Det var blot en af søens mange rovdyr, der er haletudsens fjender.

Tag på haletudsejagt

På Vestegnen findes der mange gode vandhuller, hvor vores padder yngler. I kan selv prøve at finde en af jeres lokale søer, og undersøge om I kan finde en af vores 17 paddearter.

Vi har 14 springpadder - frøer og tudser og 3 halepadder - salamandere. Finder I æg i klumper kommer de fra frøer og finder i æg i lange tråde, som perler på en snor, er det fra tudser. Salamanderæg er lidt sværere at finde, da hunnen møjsommeligt pakker hvert æg ind i et lille blad i vandet.

Alle padder er fredede i den danske natur og må derfor ikke indsamles som udgangspunkt, men haletudser og æg fra lille vandsalamander, skrubtudser, butsnudet frø og grøn frø, må gerne indsamles, når blot man sætter dem tilbage til det vandhul, hvor man har lånt dem, når de har fået ben.

Er I heldige at finde æg, kan I tage dem med hjem og sætte dem i et akvarium.

Tag æggene forsigtig op med et net og læg dem i en spand eller glas med vand fra vandhullet. Tag max 10 æg eller haletudser, da de ellers er for mange og begynder at bekæmpe hinanden. Husk desuden noget ekstra vand fra vandhullet til at fylde i akvariet. Kan I finde lidt alger eller små vandplanter, kan I tage lidt med hjem, da haletudserne lever af algerne på planterne.

Akvarium til haletudserne

Akvariet kan I indrette, som et helt almindeligt akvarium med sten og planter i bunden. Husk også en pumpe, så der kommer ilt i vandet. For at frøerne kan gå på land, når deres gæller omdannes til lunger, er det vigtigt at lave et område med fx store sten, hvor de kan kravle op over vandoverfladen. Husk desuden et låg, så de ikke hopper udover kanten.

Fyld vandet fra vandhullet ned i akvariet og hæld forsigtigt æggene/haletudserne ned i vandet. I kan sagtens supplere med vand fra vandhanen, når blot temperaturen er den samme. Vandet skal helst være under 20 grader, så sæt akvariet lyst og ikke i direkte sollys. Fjern løbende ekskrementer, madrester og døde planter fra akvariet, da det ellers kan gå i forrådnelse. Det gøres let ved at man bruger et stykke plastikslange som støvsuger ved at lave et undertryk - et let sug i slange og lad det snavsede vand løbe ned i en bøtte. Suppler det udskiftede vand med rent vand fra vandhanen.

Først når haletudserne svømmer frit rundt skal de fodres. Indtil da lever de af den gelemasse (blommesæk), som de flyder rundt i. Det bedste foder er alger på sten og planter fra det vandhul, hvor I hentede haletudserne, men almindeligt tørfoder i flager til akvariefisk kan også bruges. De bør få lidt mad hver dag, men pas dog på, at I ikke overfodrer, da overskydende mad vil rådne i vandet, og så risikerer man at alle haletudserne dør af iltmangel.

Man kan bruge lang tid på blot at sidde og se på de små haletudser svømme rundt. I kan evt. lave små film eller tage billeder, så I kan se tilbage på udviklingen, når I engang har sat de små frøer tilbage til vandhullet igen.

arrow Nyd naturen på Vestegnen - også hvepsene
07. juli 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 16:27
arrow Hylden blomstrer på Vestegnen
09. juni 2019 kl. 10:34 Opdateret: kl. 15:40
arrow Stjernerne over Vestegnen
29. december 2018 kl. 15:21 Opdateret: kl. 14:22