23. august 2019
Albertslund og Brøndby ligger i top, når det handler om hurtigste salgstider.
Albertslund og Brøndby ligger i top, når det handler om hurtigste salgstider.
Foto: Palle Peter Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vestegnen fører: Så hurtigt sælges huset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vestegnen fører: Så hurtigt sælges huset
Vestegnen - 07. august 2019 kl. 17:06
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Albertslund tager det i gennemsnit 62 dage at sælge en villa eller et rækkehus.

Dermed har Albertslund landets hurtigste salgstider, mens Brøndby ligger på andenpladsen.

Det viser nye tal fra www.boligsiden.dk

Tallene viser, at det på landsplan tog 151 dage at sælge en villa eller et rækkehus. Alle byer i Søndagsavisen Vestegnens område ligger langt under dette gennemsnit, og det understreger, at det er attraktivt at købe bolig i omegnen.

- Der er mange købere, der drømmer om at bo i hus tæt på København, og der er derfor også stor konkurrence om de huse, der er. Det kan ses i omegnskommunerne til København, hvor det går rigtig hurtigt, og hvor salgstiden nogle steder er nede på to måneder, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.

Spredningen i salgstider er dog stor, bare i Søndagsavisen Vestegnens område. Mens Albertslund og Brøndby topper, med salgstider på henholdsvis 62 og 70 dage, så ligger det lidt tungere i Ishøj og Vallensbæk, hvor salgstiderne ligger på henholdsvis 104 og 103 dage.

Tallene viser generelt, at det går langt hurtigere end tidligere at sælge boligen. I gennemsnit er salgstiden blevet 52 dage hurtigere end for fem år siden - før det store rentefald i februar 2015, hvor salgstiderne for alvor begyndte at rasle ned.

Lokale salgstider
  • Her er - kommune for kommune - de gennemsnitlige salgstider i dage for villaer og rækkehuse, på baggrund af julital.
  • Albertslund: 62
  • Brøndby: 70
  • Rødovre: 79
  • Greve: 80
  • Hvidovre: 96
  • Høje-Taastrup: 97
  • Glostrup: 99
  • Vallensbæk: 103
  • Ishøj: 104