16. juli 2019
Et af de smukke steder på Vestegnen, jeg opdagede denne sommer.
Et af de smukke steder på Vestegnen, jeg opdagede denne sommer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Velkommen tilbage fra ferie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velkommen tilbage fra ferie
Vestegnen - 03. august 2016 kl. 06:53
Af www.birgitte-b.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Birgitte blogger om livet på Vestegnen.

arrow Læs også: Livet på Vestegnen: Sommeren er her

Opstart efter sommerferien. Det er det, jeg står overfor lige om lidt. Det har været en dejlig sommer. Lidt for meget på den kolde og våde side dog. Jeg elsker at holde ferie og jeg skal lige vænne mig til tanken om, at lige om lidt så venter hverdagen. Jeg glæder mig dog lidt til at komme i gang igen - med alt. Arbejde, hverdag og måske lidt motion.

Hele sommeren har avisen kørt en dejlig artikelserie, hvor borgere rundt om på hele Vestegnen har fortalt om deres favoritsteder - og om de skjulte skatte og steder de vil anbefale. Det har været en stor øjenåbner for mig. For der findes virkelig steder rundt omkring på Vestegnen, som selv jeg ikke kender til. Disse små oaser, som enten er glemt eller som jeg slet ikke vidste noget om. Nogle af dem har jeg besøgt her i sommerperioden. Ét af dem er f.eks. Vallensbæk Mose, som er et virkelig smukt naturområde, jeg aldrig rigtig havde fået udforsket. Det fik jeg gjort i begyndelsen af sommeren, selv om det var på en temmelig kold og blæsende dag. Derudover så har jeg selvfølgelig været ved stranden og i friluftsbadene, da vejret endelig var til det. Det er en dejlig sommerklassiker, som jeg elsker højt.

Det gode ved at bo på Vestegnen, er at vi er tæt på skov, strand, havn og underholdningsmuligheder. En cocktail der er helt fantastisk, når det kommer til at holde ferie hjemme. For det betyder, at familien kan komme i biografen eller ud og shoppe, når vejret er dårligt. Er vejret godt så kalder det nærmest på en tur ud i det grønne. Det er ofte tider som disse, at jeg priser mig selv lykkelig over at bo på Vestegnen.

Det er nogle af de fantastiske sommerminder for i år, som jeg vil se tilbage på med glæde. Jeg håber på en blid opstart af den ventende hverdag. Der er rigtig mange (inkl. mig), der begynder igen efter ferie i de næste uger. Mange af os skal ud på veje, cykelstier og fortove igen efter en lang pause med feriestemning og meget lidt trafik i området. Der er mange skolebørn, der skal afsted igen denne uge - nogle for første gang overhoved. Og derfor er det vigtigt, at vi husker at tage hensyn og passer på hinanden, især i trafikken. Husk det gode afslappende feriehumør og vær lidt overbærende med os alle og med det hele.

Følg med i Birgittes blog
  • Bag bloggen »Livet på Vestegnen« står 40-årige Birgitte fra Brøndby.
  • Hun er født og opvokset i Brøndby, har aldrig boet andre steder end på Vestegnen, og bor i dag i Brøndby som hun betragter som »Vestegnens smørhul«.
  • Til daglig passer hun job og familie, hvor hun lever sammen med sine to drenge, kæreste og »pap-søn«.
  • Birgitte beskriver sig selv sådan her: »Jeg elsker mine drenge, mad og bøger. Jeg går op i mode, dullegrej, den almindelige hverdag, retfærdighed og plads til alle. Ellers er jeg helt (u)almindelig...«
  • Birgitte vil blogge fast i Vestegnen hver 2. eller 3. uge.
  • Du kan også følge Birgittes egen blog på www.birgitte-b.dk - den har titlen Livet på Vestegnen.

arrow Lyden af Vestegnen
25. maj 2019 kl. 06:49 Opdateret: kl. 14:49
arrow Livet på Vestegnen: Ude godt - hjemme bedst
28. april 2019 kl. 06:57 Opdateret: kl. 17:46
arrow Livet på Vestegnen: Vi snakker om vejret
13. april 2019 kl. 06:49 Opdateret: kl. 12:08