15. august 2018
Pindsvin er en hyggelig gæst i haven. Og så spiser den oven i købet snegle! Husk at pindsvin ikke kan tåle mælk, men nøjes med at give dem vand og evt. hunde- eller kattefoder
gallery icon

Se billedserie

Pindsvin er en hyggelig gæst i haven. Og så spiser den oven i købet snegle! Husk at pindsvin ikke kan tåle mælk, men nøjes med at give dem vand og evt. hunde- eller kattefoder
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Velkommen sommer på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Velkommen sommer på Vestegnen
Vestegnen - 10. juni 2018 kl. 09:16
Af Brøndby Naturskole
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den første sommermåned er over os med lange lyse nætter og ferierne står for døren. I skrivende stund har vi lige sat varmerekord for maj måned og vi krydser fingre for at juni følger trop.

arrow Læs også: Det kribler og krabler på Vestegnen

Juni er opkaldt efter Juno, Jupiters hustru, som var ægteskabslykkens gudinde i den romerske mytologi. Torsdag den 21. juni er årets længste dag. På denne dag står solen op klokken 4.28 og går først ned igen kl. 21.55, hvorefter det langsomt går mod mørkere tider. Heldigvis forkortes døgnlængden kun langsomt i starten, så de lange lyse nætter kan nydes et godt stykke ind i august.

For hver dag ændrer skoven sig og indbyder til gåture i skyggen af det grønne løvtag. På marker og i haver myldrer det med liv omkring blomsterne, hvor bestøvning fra et utal af insekter forhåbentlig giver masser af frugter, frø og nødder til efteråret. Bestøvningen er ikke gratis, da insekterne belønnes for det hårde arbejde med sød nektar og pollen.

Bierne og blomsterne

I Danmark findes der hele 286 biarter, hvor den mest kendte er honningbien. Både først og sidst på sommeren kan biavlere høste de gyldne dråber, som fra nektar forvandles til honning, når det har været en tur nede i biernes honningmaver.

En hel ny verden åbner sig, når man besøger en bifamilie. Der kan være over 20.000 bier i et enkelt bistade, så sikkerheden skal naturligvis være i orden.

Langt de fleste vilde bier lever et solitært liv, hvor hunnen alene passer sin yngel og ofte er knyttet til helt særlige plantetyper. Flere planter kræver specialbestøvere som gennem mange tusind år har tilpasset sig gensidigt med planterne, som kun kan bestøves af denne særlige art.

Biodiversitet i have eller altankasse

Vestegnen er en vidunderlig mosaik af større grønne områder, villakvarterer, boligblokke med gårdhaver og blomsterbede, som danner basis for en masse dyr og planter.

Ved at have så mange forskellige naturtyper som muligt i et givent område, kan der ofte findes mange flere forskellige dyr og planter. Mange dyr er tilpassede et liv med meget specielle forhold og hvis de ideelle forhold er til stede, vil der inden længe flytte nye beboere ind.

En bunke kvas eller tørre grene kan give ly for pindsvin, mens en sydvendt skråning uden tæt beplantning eller en stor sten kan give sommerfugle og andre insekter mulighed for at sole sig. Højt græs og gamle træer giver optimale muligheder for at finde føde og redepladser for smådyr og fugle, mens vand og skygge giver andre dyr som padder, et tiltrængt levested.

Pindsvin er en hyggelig gæst i haven. Og så spiser den oven i købet snegle! Husk at pindsvin ikke kan tåle mælk, men nøjes med at give dem vand og evt. hunde- eller kattefoder

Prøv selv at lave variation i haven eller forsøg dig med en bonzai- eller miniaturehave i en altankasse og se hvad det kan tiltrække af nye arter, som kan studeres og er gavnlige for nærområdets planter og øvrige dyreliv. Kun fantasien sætter grænser!

Hvis du vil vide mere om hvordan du får et rigere dyre- og planteliv hvor du bor, kan du søge yderligere information på www.vildmedvilje.dk

Natur-inspiration på Vestegnen
arrow Søde påskelam: Natur og naturpleje
30. marts 2018 kl. 10:43 Opdateret: kl. 09:13
arrow Se lyset på Vestegnen
08. januar 2017 kl. 07:29 Opdateret: kl. 12:24
arrow Pluk en røllike på Vestegnen: Den er god mod alting
02. august 2016 kl. 15:03 Opdateret: kl. 21:45

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk