23. september 2020
Ishøj-Trafikuheld 01
gallery icon

Se billedserie

Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Varebiler stødte sammen: Kommunen vil se på kryds

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Varebiler stødte sammen: Kommunen vil se på kryds
Vestegnen - 15. januar 2020 kl. 18:46
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To varebiler stødte onsdag eftermiddag sammen i krydset mellem Ishøj Stationsvej og Tåstrup Valbyvej. Et kryds, som Ishøj Byråd har fokus på.

Uheldet skete kort før klokken 15, og både Beredskab 4K og Vestegnens Politi rykkede ud.

Der skete ikke alvorlig personskade, men uheldet skabte en del kø. Politiet skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved uheldet.

Dropper rundkørsel

Ishøj Byråd har tidligere besluttet, at man skulle undersøge mulighederne for at anlægge en rundkørsel i krydset mellem Ishøj Stationsvej og Tåstrup Valbyvej.

Denne idé er nu droppet.

En analyse viser, at dagens trafik samt en trafikstigning på 10 procent vil kunne afvikles i en 2-sporet rundkørsel. Hvis trafikmængderne overstiger kapaciteten i rundkørslen, vil det kræve, at der bygges shunter eller signaler i rundkørslen, eller at rundkørslen bygges om til et signalreguleret anlæg som i dagens situation.

Det skønnes, at kapaciteten på de 10 procent vil være nået inden for en periode på fem år.Generelt er rundkørsler mere trafiksikre end signalregulerede kryds, da hastigheden ofte er lavere i rundkørsler. Antallet af uheld er stort set det samme, men antallet er personskader er mindre i rundkørsler.

To-sporede rundkørsler har den store ulempe, at lette trafikanter af hensyn til trafiksikkerheden pålægges vigepligt. Dette giver store omveje for både cyklister og fodgængere, hvilket kan resultere i, at nogen ”tager chancen” og løber over kørebanen. I det pågældende kryds på Ishøj Stationsvej ligger der busstoppesteder på hver sin side af vejen. Der må derfor regnes med behov for krydsning af Ishøj Stationsvej. De lette trafikanter, som skal krydse, vil få betydeligt dårligere forhold end ved dagens situation.En rundkørsel vil koste cirka 19 millioner kroner.

Da kapaciteten i en ny rundkørsel vil være nået inden for en periode på fem år og anlægsomkostningerne er meget høje, bliver der nu arbejdet videre med en signalteknisk løsning i det pågældende kryds.
En signalteknisk løsning vil koste cirka 300.000 kroner.

Har debatten om sexisme taget overhånd?