8. december 2019
I værkstedet kan børnene brodere et navneskilt. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

I værkstedet kan børnene brodere et navneskilt. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vær kreativ med nål og tråd i sommerferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vær kreativ med nål og tråd i sommerferien
Vestegnen - 04. august 2019 kl. 10:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kan man skrive med tråd?
Når man når til slutningen af en lang sommerferie, så kan det for nogen børn være svært at finde på, hvad man skal lave - men fortvivl ikke - Greve Museum inviterer nemlig til et hyggeligt og spændende broderiværksted for drenge og piger, der er friske på at prøve kræfter med at udtrykke sig med nål og tråd.

I værkstedet står underviser og broderikunstner Bettina Andersen klar til at lære børnene, hvordan man med simple broderisting selv kan lave flotte og kreative mønstre. Målet er, at man kan sy sit eget navneskilt til at få med hjem og pynte på værelset.

Bettina Andersen har eget galleri og værksted. Broderede tekster har været en del af Bettina Andersens udtryk i mange år, og på denne dag står hun klar på Greve Museum for at lære håndværket videre til børn, der kan lide at være kreative med hænderne.

Hvis børnene hellere vil skrive noget andet med nål og tråd end deres navn i broderi, så er det bare at hente inspiration i udstillingen »Edderbroderemig«. Nogle forbinder måske broderier med gammeldags klokkestrenge og stramajpuder i oldemors hjem. Men broderier kan også være moderne og bruges til sjove eller måske alvorlige budskaber og flotte mønstre. I udstillingen viser vi moderne broderier, hvor stærke holdninger, alvor, selvironi, humor og politiske kommentarer er velkomne på det broderede lærred, så det er bare at lade sig inspirere - kun fantasien sætter grænser!

Det kreative værksted finder sted på Greve Museum den 7. august fra 11.30-14.30 og henvender sig til børn mellem 8 og 11 år.