9. juli 2020
Vi bor generelt tæt på Vestegnen - så tag hensyn og tænk på andre.
Vi bor generelt tæt på Vestegnen - så tag hensyn og tænk på andre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vær en god nabo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vær en god nabo
Opdateret 17. marts 2016 kl. 15:40
Vestegnen - 17. marts 2016 kl. 07:13
Af www.birgitte-b.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Birgitte blogger om livet på Vestegnen.

I denne uge hørte jeg i radioen et indslag om naboklager. Der er lavet et studie over naboklager og hvordan de blev håndteret. Essensen var, at mange af os ikke tør konfrontere naboen og vi derfor sender en formel klage i stedet for. Dette har ført til et nyt projekt, som skal uddanne naboer til at mægle i konflikter, så man undgår juridiske klager i nabostridigheder.

Når man bor tæt, som vi generelt gør på Vestegnen, så kan det ikke undgås, at vi bliver lidt irriterede over vores naboer. Det kan være, at din nabo spiller høj musik eller har venner over til fest til langt ud på natten hver fredag. Vi kan irriteres over larm. Det er klassisk, at nogle er mere lydfølsomme end andre, men også at vi hører naboerne mere, netop fordi vi bor tæt. Efterladenskaber fra dyr eller mennesker og svineri på fællesarealer er også et af de gentagene konfliktpunkter. Dertil kommer naboens dårlige - eller ulovlige - parkering eller hvad med lugtgener fra madlavning eller brændeovnen.

Det viser sig, at alle disse konflikter bedre kan løses, hvis man lige går til naboen og tager en snak. Generelt er vi bare mere konfliktsky og i stedet vælger mange at bruge klageinstanser, udlejer, kommunen, politiet og derefter går situationen jo tit i hårdknude.

Der er gode og simple råd til, hvordan man undgår at konflikten ender i en klage. Det er f.eks. at hilse på naboen. Sig hej, når du møder dem. Og spørg eventuelt ind til ting i deres hverdag, hvis de har fået ny hund, bil, udestue eller barn. Det hele tæller på pluskontoen, så det ikke opfattes som grænseoverskridende, når du kommer med din klage. Desuden er det selvfølgelig bedst at klage i begyndelsen af irritationen, i stedet for at gå og akkumulere vreden over naboen. Få det ud med det samme - så kan luften måske renses stille og fredeligt, uden at det skal ende i den formelle klage.

Vi kan sagtens selv gøre en indsats på vores egen opførsel. Sæt en seddel op i opgangen eller smid den i postkassen hos naboerne, hvis du ved, at du skal holde fest, der udløser larm. Vær med til at lave generelle regler og hold dig til dem. Må man først slå græs efter kl. 10, så lad være med at gå i gang kl. 9. Vi skal nemlig huske den gensidige respekt. Og helt basis handler det jo om, at tage hensyn og tænke på andre. Så tror jeg på, at vi kommer rigtig langt.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?