20. august 2018
Albertslund Gymnasium oplever en markant stigning i søgningen.
Albertslund Gymnasium oplever en markant stigning i søgningen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge strømmer til Albertslund Gymnasium

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge strømmer til Albertslund Gymnasium
Vestegnen - 14. maj 2018 kl. 06:57
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Albertslund Gymnasium oplever stor tilgang. Mange unge fra lokalområdet vælger Albertslund til, i stedet for fx at søge mod gymnasierne i hovedstaden.

Når studenterne på Albertslund Gymnasium har fået huer på, og sommerferien er en realitet, så rykker håndværkerne ind.

Der skal nemlig gøres plads til fem klasser yderligere på Albertslund Gymnasium, der er en del af Next. For andet år i træk oplever gymnasiet en vækst i søgningen.

»Det er i høj grad unge fra Albertslund og den øvrige del af Vestegnen, der tilvælger os. Det er som om de unge »vender hjem«, frem for at søge ind mod hovedstadens uddannelsessteder, som det ellers var trenden i en periode,« fortæller Trine Ladekarl Nellemann, der er rektor på Albertslund Gymnasium.

De mange nye studerende kommer fra hele Vestegnen, men blandt andet områder som Glostrup, Vallensbæk nord og Hvidovre nord er flittigt repræsenteret.

Alle gymnasieuddannelser

En del af forklaringen på den markante vækst er introduktionen af hhx-uddannelsen, der betyder at Albertslund Gymnasium efter sommerferien opretter to hhx-klasser. Albertslund Gymnasium er det første gymnasium i Danmark med alle fire gymnasieuddannelser under samme tag. Det er stx (almen studentereksamen), htx (teknisk studentereksamen), hhx (merkantil studentereksamen) og hf (hf-eksamen). Stx, htx og hhx er tre-årige og målrettet mellemlange og lange videregående uddannelser, mens hf er to-årig og målrettet professionsbachelor.

Det er langt fra alle gymnasier i Søndagsavisen Vestegnens område, der oplever en vækst i søgningen. Der er derimod flere gymnasier, som i år har måtte konstatere en markant nedgang i søgningen.

Rektor på Albertslund Gymnasium, Trine Ladekarl Nellemann forklarer den stigende søgning med, at det på gymnasiet er lykkedes at skabe en kultur, hvor der er plads til mange forskellige unge, og med stort fokus på både ambitioner og fællesskab.

»Det skal være sådan, at både elever, lærere og ledelse - hele organisationen - møder hinanden med både 'kærlighed og krav',« siger Trine Ladekarl Nellemann.

Fællesskab og ambitioner

»Vi ser muligheder i den enkelte elev, og vi møder dem med positive forventninger. Vi vil den enkelte elev det bedste, og i det ligger også at stille krav, vel at mærke realistiske krav, så eleverne blomstrer i stedet for at være udsat for et negativt pres. På Albertslund Gymnasium ønsker vi en kultur, hvor alle er motiveret til at yde en ekstra indsats og til at hjælpe hinanden i fællesskab - og ikke en kultur, hvor eleverne har ondt i maven, fordi de føler sig for pressede,« tilføjer Trine Ladekarl Nellemann.

»Vi ønsker et gymnasium, hvor den enkelte elev bliver set. Vores ambition er at gøre eleverne så dygtige, som de nu engang kan blive - altså løfte den enkelte elev så meget som muligt rent fagligt. Men vi stiller også krav om, at eleverne selv har ambitioner, at de selv vil. Skal det lykkes, så kræver det både dedikerede lærere, og så kræver det en kultur på hele skolen, hvor fællesskab og ambitioner går hånd i hånd,« understreger rektor Trine Ladekarl Nellemann.

Bygger nyt gymnasium

Bedømt på søgetallene, så kan man konstatere, at opskriften virker.

Og derfor skal der i løbet af sommeren gøres plads til nye klasser. Nogen gennemgribende ombygning bliver der dog ikke tale om. Albertslund Gymnasium er i gang med et nyt byggeri, der efter planen skal stå færdigt i 2020, så derfor er der ikke grund til den helt store ombygning.

»Vi kommer til at rykke lidt tættere sammen for at skabe plads til de nye klasser, men naturligvis bliver rammerne i orden. Det skal stadig være rart at gå på Albertslund Gymnasium,« lyder det fra Trine Ladekarl Nellemann.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk