21. august 2018
Iværksættere fra Ishøj til topmøde om integration på Marienborg den 8. juni. Fra venstre er det Hatice Kose, statsministeren og Shafaq Khan.
gallery icon

Se billedserie

Iværksættere fra Ishøj til topmøde om integration på Marienborg den 8. juni. Fra venstre er det Hatice Kose, statsministeren og Shafaq Khan.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge iværksættere på de bonede gulve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge iværksættere på de bonede gulve
Vestegnen - 02. august 2018 kl. 14:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bliver lagt mærke til Ishøj, også når det kommer til iværksætteri.

Der er kommet mange henvendelser, siden Ishøj i marts fik medieomtale for historien om, at iværksætteri hitter i kommunen. Ishøj er, ifølge en statistik fra Skat, nemlig den kommune i Danmark med størst vækst blandt enkeltmands- og interessentvirksomheder i 2017.

I juni kom der en invitation fra udlændinge- og integrationsministeriet til topmøde på Marienborg. Iværksætterne Shafaq Khan og Hatice Kose, der sammen har startet firmaet »Khankose Copenhagen«, blev sammen med iværksætterkonsulent Gitte Grahndin fra Ishøj Kommune inviteret til at deltage på topmødet på Marienborg den 8. juni.

Gitte Grahndin fortæller:
- På topmødet var der repræsentanter fra mange forskellige private og offentlige grupper, der på den ene eller anden måde arbejder med integration. Der blev debatteret tanker, idéer og inspiration til den fremadrettede integrationsindsats og stemningen gjorde, at alle kunne komme til orde og bidrage, siger Gitte Grahndin.

Det var ikke hvem som helst, der tog imod, da hele fire ministre var til stede, nemlig statsminister Lars Løkke Rasmussen, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, den daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

- Vores budskab fra Ishøj var, at det at starte som selvstændig også er en vej frem til integration. I Ishøj foregår det med lige vilkår for alle uden særlige projekter eller puljer, der vil kunne skabe en forskelsbehandling, uddyber iværksætterkonsulenten.

Fra de bonede gulve gik turen til Folkemødet på Bornholm senere i juni. Igen var det Shafaq Khan og Hatice Kose, som blev indbudt til debat om kvindelige iværksættere.

- Vi er med, fordi udlændinge- og integrationsministeriet også var interesseret i at høre, hvilken indsats der gør, at to kvinder med anden etnisk baggrund tager springet og bliver iværksættere uden at være en del af en særlig indsats. Dem ville ministeriet gerne invitere til en åben debat på Folkemødet på Bornholm, fortæller Gitte Grahndin, der også selv deltog på Folkemødet.

På Folkemødet var der en livlig drøftelse blandt deltagerne, og der blev lyttet til erfaringerne fra Ishøj.

- Vi fik både klapsalver og en del henvendelser fra folk, der gerne ville gøre mere efter vores indlæg, fortæller Gitte Grahndin.

Erfaringer i Ishøj Kommune viser, at det gør en forskel for nystartede selvstændige som Shafaq Khan og Hatice Kose, at de kan få startvejledning lokalt.

- Det betød meget for os, at det var nemt og behageligt at tale med Gitte Grahndin. Jeg havde hørt om IværksætterIshøj fra en veninde, fortæller Hatice Kose.

Hun suppleres af Shafaq Khan der forklarer, at motivationen til at blive selvstændig for hende kom efter flere karrierejobs.

- Jeg havde brug for bedre balance mellem arbejde og familieliv, og den fleksibilitet har jeg funder som selvstændig. Det motiverer mig også, at vi nu sammen bygger et firma op fra bunden og kan se det vokse.

Firmaet Khankose Copenhagen er i øjeblikket ved at forberede sig til en messe. De har bestilt den første sending af sengetøj og håndklæder, og glæder sig til at se, hvordan produkterne bliver modtaget af fremtidige kunder.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk