23. oktober 2019
Det var fra denne gangbro ved Hedemarksvej, at en isblok blev kastet mod S-toget. Foto: Vestegnens Politi.
gallery icon

Se billedserie

Det var fra denne gangbro ved Hedemarksvej, at en isblok blev kastet mod S-toget. Foto: Vestegnens Politi.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Unge efterlyst: Kastede isblok på S-tog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Unge efterlyst: Kastede isblok på S-tog
Vestegnen - 11. januar 2019 kl. 13:30
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Juleaftensdag blev et S-tog ramt af en isblok i Albertslund. Ingen personer kom noget til, men forruden på S-toget blev ødelagt.

Det var den 24. december klokken 15.09, at Vestegnens Politi blev alarmeret om, at forruden på et S-tog var blevet ramt af en isblok - smidt fra en gangbro over banelegemet ved Hedemarksvej i Albertslund.

Der var ikke »bare« tale om en snebold, der var tale om en større isblok, vurderer politiet. S-togets forrude stjernede ud, men lykkeligvis splintrede ruden ikke. Det kunne have fået alvorlige konsekvenser.

Føreren af toget har oplyst til politiet, at han kunne se i alt seks unge på broen over jernbanen, hvoraf to af dem var i færd med at kaste en stor isblok ud fra broen, netop da S-toget kørte under broen.

Sagen har siden været efterforsket, og de seks personer har været efterlyst internt i politiet. Men da personerne ikke er blevet fundet, sker der nu offentlig efterlysning.

Vestegnens Politi vil meget gerne tale med de seks unge, og håber derfor på at få oplysninger fra vidner eller andre, der har oplysninger. På kortet kan man se stedet.

Oplysninger i sagen kan gives døgnet rundt til Vestegnens Politi på telefon 43861448.