18. november 2017
Politiet efterlyser en ung kvinde i sagen om barneliget i Glostrup.
Politiet efterlyser en ung kvinde i sagen om barneliget i Glostrup.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ung kvinde efterlyses i sag om barnelig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ung kvinde efterlyses i sag om barnelig
Vestegnen - 18. oktober 2017 kl. 15:18
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens Politi efterlyser nu en ung, kraftig kvinde med mørkt, krøllet hår i forbindelse med fundet af det nedgravede spædbarnslig mandag i Glostrup.

arrow Læs også: Forsøger at finde rumænsk kvinde i sag om barnelig

Som led i efterforskningen af det døde spædbarn, som mandag blev fundet nedgravet på et grønt område ved boligbebyggelsen Brinken i Glostrup, beder Vestegnens Politi onsdag offentligheden om hjælp til at finde en kvinde, som vidner har lagt mærke til i området.

"Vidner har lagt mærke til kvinden, som virkede lidt indadvendt og trist, og sad alene for sig selv," oplyser efterforskningsleder Ole Nielsen.

Vidner har flere gange bemærket den unge kvinde i området over en periode - men nu er hun væk.

Hun er ikke blevet set de seneste cirka to uger.

Hun er cirka 20-25 år gammel og ca. 170 cm høj, er meget kraftig og har langt mørkt og krøllet hår, er formentlig af anden etnisk oprindelse end dansk - muligt rumæner.

Hun kan have boet i området uden at være tilmeldt i folkeregisteret men menes nu at opholde sig et andet sted - muligvis i området omkring Brøndby Strand.

"Det er vidneafhøringer, der har givet disse oplysninger, mere kan jeg ikke sige nu," siger efterforskningsleder Ole Nielsen.

»Vi ved ikke, om hun har noget med sagen at gøre, men vi vil meget gerne tale med hende. Hun må gerne selv kontakte os, men skulle nogen kende noget til hende, så hører vi gerne fra dem,« siger efterforskningsleder Ole Nielsen, Vestegnens Politi.

»Vi er fortsat interesserede i at høre fra alle, som har viden om eller undrer sig over et forsvundet spædbarn. Jeg vil fortsat også opfordre moderen til at henvende sig - uanset hvad der er sket, må hun have det forfærdeligt og have brug for hjælp,« siger Ole Nielsen.

Kontakt Vestegnens Politi døgnet rundt på telefon 4386 1448.

Det døde spædbarn blev fundet nedgravet ved et grønt område ved Brinken af håndværkere mandag ved 14-tiden. Der blev holdt ligsyn på stedet, området blev undersøgt og tirsdag foretaget obduktion på Retsmedicinsk Institut.

Politi og retsmedicinere arbejder intenst på at identificere barnet, dets alder og køn, klarlægge dødsårsagen og afdække hele hændelsesforløbet. Aktuelt afventes retsmedicinske analyser af obduktionens resultater.

Efterforskerne har indtil videre modtaget cirka et dusin henvendelser fra opmærksomme borgere.

arrow Video i sag om dødt spædbarn: Kvinde i rød hættetrøje efterlyses
20. oktober 2017 kl. 14:13 Opdateret: kl. 14:13
arrow Dødt spædbarn var svøbt i hættetrøje: Har du oplysninger
19. oktober 2017 kl. 21:40 Opdateret: kl. 21:40
arrow Nye henvendelser i sag om barnelig
19. oktober 2017 kl. 18:39 Opdateret: kl. 18:46

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk