24. april 2018
Der er generelt for lidt æblesmag og for få spændende kombinationer af æblesorter i de fem varianter af økologisk æblejuice, mener dommerne, Lene Vietz og Gert Larsen, der underviser på Hotel- og Restaurantskolen. Foto: Kristian Brasen
Der er generelt for lidt æblesmag og for få spændende kombinationer af æblesorter i de fem varianter af økologisk æblejuice, mener dommerne, Lene Vietz og Gert Larsen, der underviser på Hotel- og Restaurantskolen. Foto: Kristian Brasen
Foto: Kristian Brasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre økologiske juicer er lige gode

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre økologiske juicer er lige gode
Vestegnen - 17. april 2018 kl. 06:58
Af Louise A. Poulsen, Søndagsavisen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Er man i nærheden af Aldi, SuperBrugsen eller Netto, kan man hurtigt få fat på en testvinder. De tre butikkers økologiske æblejuicer, der er ufiltrerede og ikke fra koncentrat, får alle fire stjerner og en delt førsteplads af dommerne.

Gert Larsen og Lene Vietz er kokke og underviser i blandt andet økologi og bæredygtighed på Hotel- og Restaurantskolen.

»Der er mest æblesmag og balance mellem sødme og syrlighed i de tre juicer her. Den ene er lidt sødere end de to andre,« siger han og peger på glasset med Frugtpressen økologisk æblejuice fra Netto.

»De to andre minder meget om hinanden. Man kunne næsten få den tanke, at de er ens,« siger Lene Vietz.

På begge flasker fremgår det, at de er produceret af PL Drinks GmbH i Tyskland. Aldis er seks kroner billigere.

»De dufter heller ikke så forskelligt. Der er lidt forskel på de fem her, men ikke kæmpe forskel. Det er jeg lidt skuffet over. Der måtte generelt gerne være mere æblesmag,« siger Gert Larsen.

»Jeg har undervist på æblekurser, hvor vi også har fremstillet juice. Og der er meget forskel på sorterne, så man kan lave nogle spændende kombinationer. Men det er der ikke rigtigt gjort her,« siger Lene Vietz.

Undgår sprøjtemidler

Til gengæld glæder dommerne sig over, at juicerne er økologiske.

»Juice er jo sundt i begrænsede mængder, men hvis jeg fylder mig selv og mine børn med skadelige kemiske stoffer, er det ikke så sundt. Og konventionelle æbler er noget af det, man sprøjter meget og med mange forskellige sprøjtemidler,« siger Lene Vietz.

Hun glæder sig også over, at ufiltreret juice vinder frem:

»For en generation siden skulle juicen være klar. De her er grumsede, og det vokser den unge generation op med. De lærer også, at man godt kan spise insekter, og at pølsen ikke behøver at være lyserød. Det er en god udvikling.«

Til gengæld undrer det dommerne, at fire ud af fem juicer sælges på plastflasker.

»Jeg tror, at mange vil smide flasken i skraldespanden. Glasflasker indbyder mere til at blive genbrugt - enten i køkkenet eller i affaldshåndteringen,« siger Lene Vietz.

De testede juicer
Ufiltreret: Juicerne er ikke klare, men ser grumsede ud, fordi urenheder ikke er siet fra.
Ikke fra koncentrat: Når en juice kommer fra koncentrat, tager man vandet ud, og en tilsvarende mængde tilsættes efter transport.
Økologisk: Der er ikke brugt sprøjtegifte i produktionen. Der er 330 potentielle E-numre, som man er sikker på at undgå med den økologiske variant (det er dog næppe alle 330, der er relevante for æblejuice).
Sådan skal æblejuice være
Der skal være den rigtige balance mellem bitterhed, syre og sødme. Og selvfølgelig æblesmag. Der må gerne være forskellige sorter og smagsnuancer, der giver en spændende smag.
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk