12. december 2019
Tre mænd er blevet dømt for et voldsomt overfald i september 2018, blandt andet på baggrund af en række tekniske spor, som Vestegnens Politi indsamlede under efterforskningen.
gallery icon

Se billedserie

Tre mænd er blevet dømt for et voldsomt overfald i september 2018, blandt andet på baggrund af en række tekniske spor, som Vestegnens Politi indsamlede under efterforskningen.
Foto: BRAND-ISHOJ.DK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre mænd dømt for voldsomt knivoverfald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre mænd dømt for voldsomt knivoverfald
Vestegnen - 10. august 2019 kl. 09:48
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En dengang 27-årig mand blev i september sidste år udsat for et voldsomt overfald på Vejlebrovej tæt ved Ishøj Station. Han blev sparket og slået i hovedet og stukket med en kniv fem gange i bagdelen, inden overfaldet stoppede.

Fredag blev tre mænd i Retten i Glostrup dømt skyldige i overfaldet. En fjerde mand, der også var anklaget, blev frifundet.

Overfaldet skete en tidlig aften i september 2018 uden for en spillehal på Vejlebrovej. En gruppe maskerede mænd overfaldt den 27-årige med slag og spark i hovedet, også mens han lå på jorden. Han blev desuden stukket fem gange, og fik efterfølgende flere knytnæveslag mod hovedet. Overfaldet stoppede først, da vidner kom til og råbte gerningsmændene an.

Den 27-årige mand forsøgte at komme væk, og blev fundet cirka 100 meter fra gerningsstedet, efter Vestegnens Politi var blevet tilkaldt.

Vestegnens Politi satte en omfattende efterforskning i gang. Den førte til, at tre mænd i midten af december blev anholdt og efterfølgende varetægtsfængslet. En fjerde mand blev anholdt i slutningen af januar.

Anklagemyndigheden hos Vestegnens Politi havde tiltalt mændene for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter - og det blev de altså dømt for, selv om de nægtede sig skyldige.

Det var blandt andet en lang række tekniske beviser, som politiet havde indsamlet under efterforskningen, som retten lagde vægt på.

En 41-årig mand fik en dom på et år og fem måneders ubetinget fængsel. Foruden overfaldet på Vejlebrovej, blev han også dømt for et overfald i august 2018 mod en anden mand, som i p-kælderen under Ishøj Bycenter blev sparket og slået. Den 41-årige tog betænkningstid med hensyn til en eventuel anke af dommen.

En 36-årig mand fik en dom på et års ubetinget fængsel, og blev udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Han blev også dømt for i oktober 2018 at have haft en ulovlig kniv. Den 36-årige ankede sin dom på stedet.

Endelig fik en 32-årig mand en dom på 10 måneders ubetinget fængsel. Han blev også dømt for, på en adresse i Brøndby Strand, at have været i besiddelse af tre skarpe patroner. Den 32-årige tog betænkningstid med hensyn til en eventuel anke af dommen.

Under sagen er der ikke kommet et motiv frem i forbindelse med det grove overfald. Omstændighederne peger dog på ingen måde i retning af, at der var tale om et tilfældigt overfald på en tilfældig borger.