26. maj 2019
Tre Brøndbyspillere kom på årets hold i kvindernes volleyliga. Det er Eva Bang, Mette Breuning og Taylor Alexander. Foto: Brian Culmsee
Tre Brøndbyspillere kom på årets hold i kvindernes volleyliga. Det er Eva Bang, Mette Breuning og Taylor Alexander. Foto: Brian Culmsee
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre Brøndby-spillere på årets hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre Brøndby-spillere på årets hold
Vestegnen - 23. april 2019 kl. 16:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var med stor glæde og stolthed, at man i Brøndby Volleyball Klub kunne konstatere, at hele tre af klubbens spillere kom på årets hold i kvindernes volleyliga. Kåringen blev foretaget i forbindelse med DM-finaleserien mellem Brøndby og Holte.

Det var Brøndby Volleyball Klubs anfører og hæver Eva Bang, der sammen med klubbens stærke centerduo, Mette Breuning og Taylor Alexander, blev valgt til årets hold.

Mette Breuning skiftede i forrige sæson til Brøndby fra Fortuna Odense, hvor hun har fået en god volleyopdragelse, stærkt motiveret af en far og mor, som begge har spillet for Fortuna i adskillige år, og hun har således også trådt i sin mor Jette Breunings fodspor, ved at etablere sig som en af de bærende kræfter på det danske landshold, hvor det indtil videre er blevet til 26 A-landskampe og et tilsvarende antal ungdomslandskampe.

Taylor Alexander, som med sine 193 cm er Brøndbys højeste spiller, er amerikaner og hun har, før hun i denne sæson kom til Brøndby, spillet for det amerikanske velrenommerede college, Ole Miss.

De to centerspillere er en væsentlig del af Brøndbys succes, som har ført til at holdet i øjeblikket spiller DM-finaleserie, men en centerspiller er ikke meget bevendt, hvis ikke man har en dygtig hæver, som magter at lægge op til det hurtige centerspil - og det har Brøndby i Eva Bang.

Den 28-årige anfører for Brøndby har været med hele vejen siden klubben i sæson 2005-2006 med det yngste divisionshold i Danmark, spillede sig i 1. division og direkte videre op i ligaen, hvor det blev til bronze i den første sæson. Hun har siden da været krumtappen på klubbens succesrige hold, som siden oprykningen til den bedste række har vundet ikke mindre end to bronzemedaljer, tre sølvmedaljer og fem mesterskaber. Eva Bang sluttede sidste år af med et mesterskab og gik direkte på barsel og på rekordtid er hun vendt tilbage til holdet og kæmper nu for at Brøndby skal forsvare deres mesterskab.