24. august 2019
Østsjællands Beredskab indsatte en gummibåd.
gallery icon

Se billedserie

Østsjællands Beredskab indsatte en gummibåd.
Foto: Brand-Ishoj.dk/Michael Rosengaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trækfærge tages ud af drift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trækfærge tages ud af drift
Vestegnen - 26. juli 2019 kl. 10:11
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter torsdag aftens aktion i Tueholmsøen, har Vallensbæk Kommune undersøgt forholdene omkring trækfærgen. Det er nu besluttet at tage trækfærgen ud af drift indtil videre.

arrow Læs også: Tre unge sad fast i lukket trækfærge: Måtte hjælpes i land

Torsdag aften sad to piger og en hund fast på trækfærgen mellem Albertslund og Vallensbæk. De blev, efter halvanden times ophold, reddet i land af borgere, ligesom Østsjællands Beredskab i Taastrup var tilkaldt og indsatte en gummibåd.

Efter at have undersøgt forholdene har kommunens folk vurderet, at det er lavvande i Tueholmsøen, der er årsag til problemerne.

Det varme vejr betyder nemlig, at vandstanden i Tueholmsøen er faldet. Lige nu er der derfor for lavvandet til at den næsten nye trækfærge kan trækkes gennem søen. Varmen har desuden fået skidt og snavs fra søbunden til at stige op og danne en grød, der yderligere udfordrer trækfærgens fremkommelighed.

Trækfærgen er nu ude af drift, og Vallensbæk Kommune har sat skilte op ved søen og spærret færgen af.

Vallensbæk Kommune gør opmærksom på, at man er nye som trækfærge-ejere, og derfor lige skal lære, hvordan sådan en færge sejler bedst. Mens færgen er ude af drift, vil kommunens vej- og parkafdeling undersøge om man kan lave en sejlbane eller på anden måde gøre færgeoverfarten lettere.

Den nye trækfærge blev indviet i begyndelsen af juli. Den går hen over Tueholmsøen og forbinder de to trækæmper - Lille Thilde i Vallensbæk og Thomas på bjerget i Albertslund.

arrow Piger reddet i land: Trækfærge sad fast
25. juli 2019 kl. 21:01 Opdateret: kl. 21:01
arrow Små pirater indviede Tildes trækfærge
05. juli 2019 kl. 14:12 Opdateret: kl. 14:12