14. december 2018
Copenhagen Art Run i Ishøj er en del af Vestegnens Kulturuge - med fokus på kunst, oplevelser og natur.
gallery icon

Se billedserie

Copenhagen Art Run i Ishøj er en del af Vestegnens Kulturuge - med fokus på kunst, oplevelser og natur.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trækæmpernes kæmpeprogram

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trækæmpernes kæmpeprogram
Opdateret 09. september 2016 kl. 13:29
Vestegnen - 09. september 2016 kl. 06:01
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens Kulturuge har i virkeligheden været i gang i månedsvis - og mange har allerede deltaget.

arrow Læs også: Flotte billeder: En kæmpe åbning

Det skyldes trækæmperne, der er blevet eller er på vej i de seks kommuner bag Vestegnens Kulturuge - Høje-Taastrup, Albertslund, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk og Hvidovre.

Trækæmperne er en oplevelse i sig selv for alle børn og voksne. Og samtidig er det idéen, at man skal ud i Vestegnens rige natur og lede efter dem - enten i sin egen kommune eller et af de andre steder. Temaet med trækæmperne kan dermed binde Vestegnen sammen, på tværs af kommuner, og det er bare om at hoppe på cyklen og få et skud kultur- og naturoplevelser.

Det overordnede tema for årets kulturuge er »På den anden side«. Beboerne på Vestegnen skal opleve en ny og anden side af deres by. På den anden side af motorvejen, kommunegrænsen, centret og sommeren.

Vestegnens Kulturuge vil fra fredag den 9. september til søndag den 18. september forstyrre det normale hverdagsblik og ruske op i rutinerne: Den daglige tur til supermarkedet, til centret eller til skolegården.

Vestegnens Kulturuge vil fortælle om både drømme og fordomme, og skal være en rejse ind i de stærke lokale fællesskaber, kreative rum og hverdagskendte steder. Med temaet ønsker Vestegnens Kulturuge at sætte fokus og alle kvaliteterne og kontrasterne på Vestegnen. Og at inspirere til arrangementer, der går på tværs af kommunegrænserne. Og her er trækæmperne et glimrende eksempel.

Der er fernisering for det samlede værk i Kongsholmparken i Albertslund fredag den 9. september kl. 16.

Fest for kulturen

Der er imidlertid meget mere at komme efter i Vestegnens Kulturuge. Der er masser af musik, underholdning, fest og aktivitet - små og store begivenheder for enhver alder og interesse. Og med mulighed for at blive overrasket.

Flere begivenheder samler en buket af aktiviteter, så man kan vælge og vrage mellem tilbuddene.

Rødovre tilbyder i deres kulturnat over 50 aktiviteter, blandt andet at blive en del af en lysinstallation, gå på skattejagt og danse i dansetelt, når bymidten omdannes til kulturoplevelser for alle fredag den 9. september fra kl. 17-23.

Vejen lukkes, gadelygterne slukkes og nye former for lys, skygger, kunst og oplevelser myldrer frem på Kulturnatten i Rødovre, hvor man kan opleve mere end 50 forskellige aktiviteter. Man kan opleve sig selv på en anden måde, når Rødovre Fotoklub blæser et personligt portrætfoto op på Viftens facade og man kan blive en del af et værk af silhuetter. Man kan danse, klappe slædehunde, gå på skattejagt, være en del af crime scene eller finde ro i mindfull maling på biblioteket. Rødovre Centrum holder åbent til kl. 23 og festen fortsætter i tunnellen frem til kl. 1. DJ Flæske spiller op til dans, hvor tunnellen ligger gulv til seje beats.

Det hele sker i og omkring Rødovre Rådhus, Rødovre Bibliotek, Rødovre Centrum og dele af Rødovre Parkvej.

Ugen efter, fredag den 16. september inviterer Vallensbæk Kommune til fest fra kl. 15.30 med underholdning og aktiviteter - det slutter af med fyrværkeri kl. 22.00.

Samme dag åbner Hovedbiblioteket i Hvidovre dørene og indbyder til aktiviteter og koncerter i alle kringelkrogene og området omkring biblioteket.

En festdag for demokrati og medborgerskab bliver det i Rødovre, lørdag den 10. september, hvor man kan deltage i debatter om alt fra frivillighed og socialt ansvar til kunstens rolle i det offentlige rum. Man kan blandt andet opleve kunstquiz-vært Adrian Hughes og tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen.

Det store lærred

Open Air Film i Hvidovre lørdag den 10. september viser filmen om steppeulven Eik Skaløe. Som optakt vil bandet »Stepp 2« sætte stemningen med den originale Steppeulvene-trommeslager Preben Devantier, med nyfortolkninger af de gamle Steppeulvene-numre, bl.a. »Itsi-bitsi« og »Dunhammeraften«.

Vil man hellere selv prøve kræfter med at lave en filmfestival - og er man ung - så er det om at møde op til intro i Filmbyen mandag den 12. september, hvor Albertslund, Hvidovre, Ishøj og Rødovre i samarbejde præsenterer kurset: »Din filmfestival - dit publikum«.

Aktiv familie

Naturen på Vestegnen lægger op til aktiviteter og under Vestegnens Kulturuge er der flere arrangementer under åben himmel.

Det gælder blandt andet Mosens Dag i Vallensbæk Mose søndag den 11. september. Her kan børnene ride på pony, undersøge søens liv og deltage i madskattejagt med Fars Køkkenskole. En af de seks glemte kæmper gemmer sig i mosen, men i dagens anledning viser kunstneren Thomas Dambo vej.

Copenhagen Art Run sætter fokus på kunst og oplevelser i det fri, for alle aldre. Startskuddet lyder onsdag den 14. september til en løbe- eller gåtur på 5 km i smuk natur ved Ishøj Strandpark, hvor man kan opleve installationer og kunstværker, der både fornøjer, forvirrer og forbavser.

Ny program-app

Alt det og meget mere kan opleves under Vestegnens Kulturuge 2016.

I år har arrangørerne droppet det trykte program. Alle arrangementer og oplysninger kan dog hentes online.

Det kan ske på hjemmesiden www.vestegnenskulturuge.dk eller man kan hente app'en med programmet over alle kulturugens arrangementer. Søg efter vestegnenskulturuge

arrow Billeder: Kulturnatten i gang
09. september 2016 kl. 20:30 Opdateret: kl. 20:30
arrow Steppeulven til Open Air
09. september 2016 kl. 16:11 Opdateret: kl. 14:31

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk