16. maj 2021
Den nordlige linjeføring via Vanløse. Her vil metroen få endestation ved Rødovre Station. Illustration fra analysen
gallery icon

Se billedserie

Den nordlige linjeføring via Vanløse. Her vil metroen få endestation ved Rødovre Station. Illustration fra analysen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To veje til metro i Rødovre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To veje til metro i Rødovre
Vestegnen - 30. januar 2021 kl. 06:53
Af Peter Erlitz

Hvis Rødovre-borgerne skal have fornøjelse af en metro-linje, så er der to muligheder:

En nordlig linjeføring, der udgår fra Vanløse, og med stationer ved Rødovre Centrum og Rødovre Station.

En sydlig linjeføring, der udgår fra Hvidovre Hospital, og med stationer ved Rødovre Centrum og Rødovre Station.

Den nordlige linjeføring vil koste cirka 9 milliarder kroner, mens den sydlige linjeføring isoleret set vil koste cirka 6,3 milliarder kroner.

Ønske om metro til Vestegnen

Det er Rødovre Kommune, der sammen med Hovedstadens Letbane har fået udarbejdet en såkaldt screening af mulighederne for en metro til Rødovre.

Det har længe været et ønske i Rødovre at blive koblet på metroen i hovedstaden, og Rødovre har samarbejdet med Hvidovre om at gøre opmærksom på ønsket. Hvidovre har nemlig også et ønske om en metrolinje til Hvidovre Hospital.

Rødovre Kommune har sammen med Hvidovre Kommune overfor regeringen og Folketinget fremlagt forslag om metro til Vestegnen. Konkret i form af en forlængelse af metrolinjen fra Ny Ellebjerg Station over Hvidovre Hospital til Rødovre Station og Rødovre Centrum.

Hvidovre Kommune har tidligere, sammen med København og Frederiksberg, fået udarbejdet en screeningsrapport om blandt andet en forlængelse til Hvidovre Hospital.

To muligheder

Nu har Rødovre Kommune så fået udarbejdet en tilsvarende analyse, der giver bud på metro til Rødovre.

Den nordlige linjeføring, via Vanløse, er isoleret set den dyreste, men den vil give en bedre driftsøkonomi, flere passagerer i metroen, og en kortere rejsetid mellem Rødovre og centrale destinationer i København.

Den sydlige linjeføring via Hvidovre, er i første omgang billigere at anlægge. Det vil dog kræve, at der forinden er anlagt en ny metrolinje mellem Ny Ellebjerg Station og Hvidovre Hospital - og det kræver en investering på mellem 6,3 og 8,5 milliarder kroner.

I analysen er der også regnet på antallet af påstigere per hverdag. Tager man udgangspunkt i metrostationen ved Rødovre Centrum, forudser analysen 6.600 påstigere ved den nordlige linjeføring, og 5.200 ved den sydlige linjeføring.

Artiklen fortsætter under kortet

Her er den sydlige linjeføring via Hvidovre.

Den nordlige linjeføring vinder også, hvis man kigger på rejsetider med udgangspunkt i metrostationen ved Rødovre Centrum. Med den nordlige linjeføring vil det tage 28 minutter at komme til lufthavnen, 13 minutter til Kongens Nytorv og 16 minutter til Hovedbanegården. Med den sydlige linjeføring via Hvidovre er rejsetiden på henholdsvis 39, 22 og 18 minutter.

Både den nordlige og sydlige linjeføring er tænkt som en underjordisk metro, udført af tunnelboremaskiner.

Hurtige busser

Et andet projekt, som også vil kræve milliardinvesteringer, er at opgradere den nuværende buslinje 250S til en højklasset buslinje, hvor busserne kører i helt egne busbaner, hvilket blandt andet giver hurtigere rejsetider, ligesom det er meningen at indsætte dobbelt så mange busser i timen.

Det handler om en hurtigbuslinje fra Avedøre Holme i Hvidovre og til Buddinge Station. Anlæg af de særlige baner til de hurtige busser skal ske på Avedøre Havnevej og Tårnvej.

Analysen peger på, at hvis man etablerer en løsning med hurtige busser i egne baner, så vil den sydlige metro-linjeføring nærmest blive overflødig, idet de vil have stort set samme linjeføring. Omvendt er der slet ikke samme konkurrence på den nordlige metro-linjeføring.

Hvad med pengene

Ingen af de to linjeføringer vil kunne realiseres uden statslig finansiering af anlægsudgiften.

Den finansieringsmodel, som har været anvendt hidtil, hvor realisering af værdistigninger på arealer som følge af byudviklingen i tilknytning til anlæggelsen af metro, kan ikke anvendes til finansiering af metro til Vestegnen. Der er ikke tilsvarende arealer, der vil kunne udvikles.

Hverken i Rødovre eller Hvidovre er der med andre ord mulighed for at kunne »bytte« jord med investeringer i metro - som det er sket andre steder i hovedstaden.

Det betyder dog ikke, at de to kommuner har opgivet at få regering og Folketing med på idéen om metro til Vestegnen.

Nu ligger der analyser på bordet. Et næste skridt kunne være, at Folketinget tager beslutning om at sætte gang i en egentlig forundersøgelse af et metro-projekt på Vestegnen.

Det er dog ikke noget, som sker fra den ene dag til den anden...

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?