15. december 2017
Deprece Washington står klar i modtagningen. Foto: Hamistolen photografy
gallery icon

Se billedserie

Deprece Washington står klar i modtagningen. Foto: Hamistolen photografy
Foto: Flemming Patulski Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To sejre på en uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To sejre på en uge
Vestegnen - 05. december 2017 kl. 09:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En uge. To sejre. Det var resultatet for Brøndby Volleyball Klubs volleyligadamer i sidste uge.

Torsdag 30. november var det Fortuna Odense der var på besøg. Den fynske klub, der har vundet fire danmarksmesterskaber og fem pokalmesterskaber i perioden frem til 2010, har i de senere år opnået mere beskedne resultater. En af årsagerne til dette, kan være det faktum, at Brøndby har nydt godt af det talentarbejde den fynske klub har udført.

Således har både Brøndbys Alina Sode og Mette Breuning haft deres volleyopdragelse i det fynske, men i forbindelse med studier i København, har de to A-landsholdsspillere valgt at fortsætte deres karriere i Brøndby og skulle således denne torsdag aften spille mod deres tidligere holdkammerater. Begge gjorde en god figur i kampen, men kampens helt store spiller, som efterfølgende modtog prisen fra Grey Matter som bedste spiller, var Deprece Washington.

Deprece Washington lagde ud med en servestime på ikke færre end otte server indeholdende to esser, samt fire hvor Fortuna kun med nød og næppe holdt bolden i spil. Brøndby kom således foran med 10-2 og forspringet holdt indtil sættets afslutning med cifrene 25-18.

Også Fortuna havde nogle rigtig gode server og det var da også medvirkende til, at de i andet sæt kunne tage en føring på 11-9, hvorefter Brøndbys anfører Eva Bang, mens hun selv stod for serven, førte sit hold frem til en 15-11 føring. Især brugte hun kampens spiller, Deprece Washington meget i angrebet og hun stod således for hele otte af Brøndbys point i dette sæt, som blev vundet med samme cifre som første sæt.

Deprece Washington har for alvor fundet storformen og i tredje sæt var hun med seks vundne angreb, igen dominerende ved nettet. Fortuna havde stadig et højt servepres og de holdt Brøndbys libero Asli Ersózoglu på et noget lavere modtagningsniveau end hun plejer, men her trådte Alina Sode og Megan Rosenlund ind med stor kvalitet. Hvad Asli på dagen manglede i modtagningskvalitet, kompenserede hun til gengæld for med et utroligt godt markforsvar, som holdt Fortunas angribere fra at have succes med angrebet og Brøndby kunne med 25-17 køre sejren hjem i tredje sæt.

Søndag var der udebanekamp mod sidste sæsons bronzevindere fra Amager VK. Det blev igen en 3-0 sejr, men som første sæt skred frem, var der længe noget der tydede på, at det var hjemmeholdet der skulle gå fra hallen med sejren.

Der blev fra begge sider spillet på et flot højt niveau. I starten med Brøndby i en smal føring, men ved 13-13 fik Amager slået et hul, som holdt frem til en føring på 21-18, hvor Brøndby i Lainey Jantzis serv fik kontakt, for i rotationen efter at bringe sættet i hus med 25-22.

Også i starten af andet sæt var der stor jævnbyrdighed, men ved 9-8 begyndte Brøndby at trække fra. Eva Bang, som blev kampens spiller på blandt andet godt forsvar, fordelte spillet godt til sine angribere og her viste Deprece Washington sig igen som en af de store spillere og synes nu at være ved at have slået sig fast som kantangriber i stedet for pladsen på midten, som hun oprindeligt var tiltænkt. Som sættet skred frem overtog Brøndby fuldstændig initiativet og det blev vundet med 25-17.

I tredje sæt var Brøndby-dominansen total. Trine Kjelstrup, som noget uvant var startet på bænken, var fra midt i første sæt kommet på banen og viste sine store kvaliteter. Asli Ersózoglu leverede et fantastisk forsvarsarbejde og headcoach, Jens Bang brugte sine spillere fornuftigt, så alle kom i spil og hver især fik udnyttet deres individuelle kvaliteter i et sæt der blev vundet med de overbevisende cifre 25-13.

Med ugens sejre fastholdt Brøndby sin status som eneste ubesejrede hold i ligaen og et pænt forspring til Holte IF og Elite Volley Aarhus, der med hver to nederlag indtager ligaens anden og tredjeplads. Netop Aarhus er Brøndbys næste modstander, så når de på lørdag den 9. december kl. 14.00 gæster Brøndby Stadionhal 1, er der for alvor lagt op til et topbrag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk