24. april 2019
Viften i Rødovre inviterer nu til Tigertræning for hele familien.
Viften i Rødovre inviterer nu til Tigertræning for hele familien.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tigertræning for hele familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tigertræning for hele familien
Vestegnen - 09. januar 2019 kl. 07:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det sjove univers med musik og bevægelse - Tigertræning - kommer nu til Kulturhuset Viften i Rødovre.

Bag Tigertræning står Lise Steffensen og Troels Alsted, som de sidste mange år har haft stor succes med konceptet i hele Danmark, og nu er tiden kommet til Viften.

Lau Wulfsberg, leder af Viften, fortæller:

- Tigertræning har i flere år stået for kvalitets børne- og bevægelseskultur. Vi er meget glade for at kunne tilbyde deres familiehold her i Rødovre. Målet er, at det skal blive en fast del af kulturtilbuddene i Viften, siger han.

Tigertræning er bevægelseslege for børn (og voksne), hvor musik og bevægelse kombineres i forskellige lege. Det er et kulturtilbud i børnehøjde, hvor kerneord som mod, fællesskab og bevægelsesglæde er sat centrum. Til Tigertræning får barnet fx styrket sin motorik, lærer om samarbejde og det at kende sine egne og andres grænser, mens de har det sjovt med hinanden.

I samarbejde med Steffensen og Alsted tilbyder Viften nu Tigertræning på to forskellige familiehold, opdelt efter alder. Troels Alsted har en baggrund som musiker og producer, mens Lise Steffesen er idrætspædagog med speciale i børn, leg, kamp og bevægelse.

Tigertræning er en rytmisk affære. Mens børn og voksne bevæger sig, spilles der nemlig live musik, så rummet fyldes med rytmer og toner fra hele verdenen - musik, der er skrevet specifikt til hver eneste leg, så børn (og voksne) rigtigt kan leve sig ind i legenes univers og glemme de omkringliggende omgivelser, blot for et øjeblik.

Man kan læse mere på www.viften.dk