10. august 2020
I Brøndby, Hvidovre og Glostrup gik antallet af skilsmisser i 2019 markant ned. I Rødovre steg antallet. Foto: Cottonbro
I Brøndby, Hvidovre og Glostrup gik antallet af skilsmisser i 2019 markant ned. I Rødovre steg antallet. Foto: Cottonbro
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tallet på skilsmisser rasler ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tallet på skilsmisser rasler ned
Vestegnen - 30. juli 2020 kl. 10:49
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Langt færre blev skilt i 2019 i forhold til tidligere år. Fx i Brøndby, hvor der i 2019 var 57 skilsmisser. Det er 59 færre end i 2018 - og tallet er det laveste i ti år.

Samme tendens gør sig gældende også i Hvidovre og Glostrup. I Rødovre var der tale om en stigning fra 79 skilsmisser i 2018 til 94 i 2019. Tallet ligger i samme niveau som tidligere år.I Hvidovre var der 82 skilsmisser i 2019 - mens tallet i 2018 var 122. I Glostrup var der 35 skilsmisser i 2019, og det var det laveste antal skilsmisser de seneste ti år.

Både Brøndby, Glostrup og Hvidovre følger tendensen på landsplan, hvor antallet af skilsmisser er raslet ned i 2019, og nåede det laveste antal de sidste ti år.

Det er webportalen www.findenkaereste.dk, der har set på udviklingen i skilsmisser med baggrund i tal fra Danmarks Statistik. Og herfra har man et god forklaring på det lave antal skilsmisser netop i 2019.

- En del af forklaringen på udviklingen er formentlig, at par med børn i 2019 blev pålagt en refleksionsperiode på tre måneder, inden de officielt kunne lade sig skille. Denne lov har formentlig ført til, at nogle par har givet forholdet en ekstra chance, men den har sandsynligvis også ført til, at mange par i første omgang har valgt at lade sig separere frem for at skille, da de på den måde hurtigt har kunnet komme videre med deres liv. Når man har været separeret i seks måneder, kan man lade sig skille uden en refleksionsperiode, hvorfor vi måske ser en stor stigning i antallet af skilsmisser i 2020. Jeg håber det ikke, men det er desværre realistisk, forklarer Jesper Nørskov Jensen, der er medindehaver af findenkaereste.dk.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?