19. juni 2021
Julie Frølund Funch fra Vallensbæk med den bronzemedalje, som hun og den danske båd vandt til World Cup i Ungarn for nylig.
gallery icon

Se billedserie

Julie Frølund Funch fra Vallensbæk med den bronzemedalje, som hun og den danske båd vandt til World Cup i Ungarn for nylig.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Talent og træning: OL-drømmen går i opfyldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Talent og træning: OL-drømmen går i opfyldelse
Vestegnen - 08. juni 2021 kl. 06:54

Når Vallensbæk Kano- og Kajakklub på søndag den 13. juni holder åbent hus på Vallensbæk Havn, vil man ikke garantere, at de besøgende når helt til OL. Inspirationen er der dog, på baggrund af, at Vallensbæk Kano- og Kajakklub's Julie Frølund Funch er blevet officielt udtaget til at repræsentere Danmark til OL - som en af fire dame kajakroere.

Julie Frølund Funch skal deltage i toer- og firerkajak-disciplinerne, som skal foregå i OL's anden uge i starten af august i Japan.

Udover Julie Frølund Funchs store talent for kajakroning, er det først og fremmest resultatet af mange års flittig træning, som Julie nu kan høste frugten af. Allerede i 2016 var Julie tæt på at blive udtaget til OL i Rio, men et par hundrededele afgjorde skæbnen i en semifinale, og trods skuffelsen dengang, har hun formået at holde fast i drømmen og er blevet ved med at lægge de mange træningstimer, der skal til for at være på ypperste niveau.

Cheftræner giver OL-tatovering

Også for Vallensbæk Kano- og Kajakklub er Julies udtagelse en indfrielse af en mangeårig målsætning for klubbens elitearbejde.

- Julie er et godt eksempel på en roer, som startede i Vallensbæk Kano- og Kajakklubs børn- og ungeafdeling fra en anden sport (gymnastik) og siden fortsatte i vores eliteoverbygning (Team Danmark Kraftcenter), og derved opnåede det niveau og de kompetencer der skal til for at nå senior-landsholdet. Julie er på mange måder unik, med sin vilje og sin tilgang. Hun er ikke bange for at drømme stort, men ved godt at træningsmængden i sidste ende er det afgørende. Noget som vi arbejder meget med på vores center, fortæller cheftræner Christian Grau.

- Jeg skrev til hende som det første, da det blev officielt, at hun skulle huske, at hendes OL-tatovering vil være på min regning - det er et stående løfte til mine roere, at den giver jeg, tilføjer cheftræneren.

OL-formen er ved at være på plads

I maj måned bekræftede den danske damefirer med Julie Frølund Funch, at OL-formen er ved være på plads, da de tog bronzemedaljen ved World Cup-stævnet i Ungarn. I denne weekend blev det ligeledes til bronze i en stærk besat finale ved europamesterskaberne.

Udover de mange træningstimer og træningslejre har Julie også opnået rigtig mange flotte resultater på vejen til OL - blandt andet guld i firerkajak over 500m og sølv på 200m enerkajak ved U18-VM i 2015 og samme år vandt hun guld i enerkajakken på 200m til EM og sølv i firerkajak over 500m .

- Selvom det naturligvis er de færreste, som opnår at komme til OL, opnår rigtig mange af vores kraftcenterroere at blive udtaget til Dansk Kano og Kajak Forbund's ungdomslandshold og således at deltage i internationale mesterskaber. I skrivende stund har Vallensbæk Kano- og Kajakklub roere udtaget til alle landshold, altså både på marathon, sprint og i surfski, som er det nyeste skud på stammen, oplyser Christian Grau.

Hvis man har fået lyst til at prøve kajak eller kano holder Vallensbæk Kano- og Kajakklub åbent hus på Vallensbæk Havn søndag den 13. juni klokken 10-14.

- Vi kan ikke garantere at du når helt til OL, men vi kan love godt kammeratskab, masser af oplevelser og gode rammer til alle niveauer, fastslår Christian Grau.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?