18. september 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tager VR-briller på i klasselokalet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tager VR-briller på i klasselokalet
Vestegnen - 26. august 2020 kl. 11:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Vestegnen HF & VUC, der har undervisning i både Rødovre og Albertslund, er et nyt skoleår gået i gang.

Som et af mange nye tiltag vil der på HF-fagene være mulighed for at skabe konkrete oplevelser oven på teorien gennem Virtual Reality.

I Albertslund har der hen over sommeren været en heftig aktivitet. Her er der flyttet kontorer, som har gjort plads til et nyt digitalt eksperimentarium. Her får kursisterne mulighed for at tage et par VR-briller på i undervisningen. På den måde kan den teoretiske undervisning gøres levende.

Man kan for eksempel gå gennem gaderne i det gamle Rom, tage plads i senatet og følge den måde man traf beslutningerne på. Eller man kan blande væsker i et virtuelt kemilokale og se hvor langt man kan gå før hele lokalet springer i luften - uden at nogen kommer til skade.

En anden mulighed er at træne eksamenssituationen og dermed nedbringe eksamensangst.

Lærerige oplevelser

Anna Hollyoak er ansat i stillingen som VR-konsulent.

- Min rolle er at understøtte underviserne i at tænke VR ind i deres undervisningspraksis og at hjælpe kursisterne med at få spændende og lærerige oplevelser med teknologien. Så jeg er både pædagogisk sparring og har samtidig også styr på teknikken, fortæller hun.

- Det er vores ambition og håb, at kursisterne vil opleve at arbejde med det faglige i undervisningen på en helt ny måde. En måde der er sjov og som hjælper dem med at blive mere aktive med den viden de har og det de skal lære. Vi ønsker at VR er med til at give dem en fornemmelse af, at det faglige stof de arbejder med, er noget der forbinder sig til den verden vi lever i, og ikke blot er teori og skolestof, tilføjer Anna Hollyoak.

Anna Hollyoak viser rundt i det nye eksperimentarium.

- Her er det tanken, at man i små grupper kan arbejde sammen om at opleve et VR-univers som en del af undervisningen. Man kan på skift have brillerne på, og de andre i gruppen kan følge med på skærmen, hvad der foregår. På den måde kan man hjælpe hinanden og diskutere hvad man oplever. Hvis man gerne vil øve sig til sin mundtlige eksamen, kan man også være her alene, siger hun.

Et plus i undervisningen

VR-undervisningen vækker opsigt blandt skolens kursister og flere følger med i hvad der sker i eksperimentariet gennem glasruden.

- Kursisterne er altid velkomne til at kigge ind forbi mig og komme med gode ideer til, hvad vi også kan bruge VR og det digitale eksperimentarium til, fortæller Anna Hollyoak.

Sadia har været kursist på Vestegnen HF & VUC i flere år og er ved at tage en HF som enkeltfag. Hun hilser det nye initiativ velkommen:

- Da jeg gik i skole som barn brugte vi alle blok, blyant og viskelæder, så skulle alle pludselig have en bærbar og nu det her. Det er som en ny æra. Det er mega spændende og det gør forhåbentlig, at alle bliver endnu mere engageret i undervisningen. Jeg glæder mig til at komme lidt væk fra den typiske tavleundervisning og til at vi forhåbentlig får endnu mere at snakke om i faget.

Eva Egeberg er kemilærer og vil være en af de første der prøver kræfter med at integrere den nye teknologi i undervisningen.

- Det vigtigste i undervisningen er den relation jeg har med kursisten om det faglige stof. VR er en spændende teknologi som ikke kan erstatte denne relation, men som kan være en god metode til at supplere og konkretisere de opgaver som kursisterne skal løse. Med det nye eksperimentarium og med Anna som hjælpende hånd, har vi en unik chance for at udvide vores pædagogiske værktøjskasse og selv blive udfordret på hvordan vi plejer at gøre. Og forhåbentlig kan det også styrke kursisternes motivation.

Det kan Saida kun bekræfte.
- Jeg er ikke skæmt af teknologien. Jeg er bare overrasket over, at få mulighed for at prøve det her før min datter. Det bliver et hit. Jeg glæder mig også til, at jeg og mine medkursister kan bruge teknologien til at få styr på nerverne op til en eksamen, afslutter Sadia.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?