8. august 2020
Egeparken i Glostrup har sit navn efter de mange egetræer, der oprindeligt er planet i en spiral set oppefra. Vej og Park i Glostrup passer parken ved at slå græsset et par gange om året på strategiske steder, sådan at man dels beholder det høje græs og dels er stier, hvor man kan gå. Foto: Lisbeth Jansen
gallery icon

Se billedserie

Egeparken i Glostrup har sit navn efter de mange egetræer, der oprindeligt er planet i en spiral set oppefra. Vej og Park i Glostrup passer parken ved at slå græsset et par gange om året på strategiske steder, sådan at man dels beholder det høje græs og dels er stier, hvor man kan gå. Foto: Lisbeth Jansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tag ud i parker: Omgivet af egetræer og konsulindens vildtvoksende lund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tag ud i parker: Omgivet af egetræer og konsulindens vildtvoksende lund
Vestegnen - 09. juli 2020 kl. 18:47
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Glostrup er der mange fine grønne områder at tage ud i henover sommeren. På hver sin side af Herstedøstervej finder man dels en vildtvoksende grøn kile og en park af egetræer med mange aktivitetsmuligheder.

Solen står højt på himlen på en særdeles skyfri sommerdag og bader græsplænen mellem Glostrup Hallen og Egeparken i et varmt strålebad. Det er én af de dage, hvor solcreme er fornuftigt. Fra de mange smukke egetræers skygge høres heppen og jubelråb.

Et par skoleklasser gør brug af en af parkens aktivitetsmuligheder, nemlig klatring i træernes kroner.

Susen høres flere steder fra, når eleverne iført hvide hjelme, bælter og wire tager springet ud i det grønne hav af bølgende egeblade.

Det summer kort sagt af liv i Egeparken.

Anderledes stilhed og ro er der, hvis man krydser Herstedøstervej og træder ind i den grønne kile ved navn Konsulindelunden.

Her går ingen mennesker på den smalle sti, der fører ned til en sø, som faktisk er et overløbsbassin. Ikke lige nu i hvert fald. Men her er mulighed for at sætte sig på en bænk og nyde øjeblikket.

Modsat Egeparken er her mange forskellige træsorter. Alt gror vildt og får lov at forgå på naturlig vis til glæde og gavn for de mange insekter, dyr og fugle, der bor her eller kommer på besøg. Om det så er egern, ænder eller en fiskehejre.

Konsulindelunden har eksisteret i mange år, og fået lov at stå siden Gerda Hartmann, der var enke efter konsul og frøgrosserer Hjalmer Hartmann, i 1949 overgav lunden til kommunen.

Men det er kun siden 2005, at almindelige borgere har kunnet færdes i Konsulindelunden. Det er de til gengæld også meget velkomne til, fortæller Torbjørn Nicolajsen, der er driftschef i Vej og Park i Glostrup Kommune.

Billede

For enden ad stien i Konsulindelunden
er denne sø, hvor man kan sætte sig
på en bænk. Foto: Lisbeth Jansen


Naturen styrer

Birk, bøg, eg, el, skovfyr, elm, ahorn og lind. Disse træsorter er repræsenteret i den tætvoksende Konsulindelund.

- Vi lader naturen styre så meget som muligt i Konsulindelunden, siger Torbjørn Nicolajsen.

Om hvorfor man i sin tid fjernede hegnet om lunden og åbnede for adgang, siger han:

- Glostrup er jo en lille kommune, så det gælder om at få mest muligt ud af de grønne åndehuller, der er.

Billede

Rundt om i Egeparken er der ligesom tilfældigt
sat en række granitsten. Det er mindesmærker
over faldne egetræer i parken. Foto: Lisbeth Jansen


Cirklende træer

Der er nok flere, som kender til Egeparken.

- Det særlige ved Egeparken er, at træerne står i en spiral. Det betyder, at det føles, som om man står i en vild skov. Det giver et tilfældigt præg, siger Torbjørn Nicolajsen.

Efterhånden som årene er gået, og parken er blevet ældre, har enkelte af træerne måtte bukke under for lyn og storme, og er blevet fældet. I stedet for at plante et nyt egetræ, opsættes en mindesten i granit på det faldne træs tidligere placering.

- Nogle steder har vi sat en granitsten. Det er en slags gravmonoment over et faldent egetræ. Hvis vi planter et nyt træ, vil det stå i skygge, og så vil det få det relativt svært i forhold til at vokse, siger Torbjørn Nicolajsen.

Han fortæller, at Egeparken ikke er den af kommunens parker, der kræver allermest vedligeholdelse af Vej og Park, da græsset mellem store dele af træerne får lov at vokse for at give et naturligt helhedsindtryk. Dog er der snoede stier, som dannes, når udvalgte gange i græsset bliver slået.

Inden for de seneste år har Egeparken indgået i et kvartersløft, og der er nu bålplads , en pavillon og en naturlegeplads.

Her er også en sø. Og søen er faktisk det sted i Egeparken, Torbjørn Nicolajsen synes bedst om.

- I søen er der liv. Fugleliv. Det synes jeg altid er spændende. Samt variationen, fordi den bryder med skoven, siger han.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?