20. juni 2021
Man kan få helt nye naturoplevelser, når mørket falder på. Nogle gange kan man værte heldig at støde på en tudse.
Man kan få helt nye naturoplevelser, når mørket falder på. Nogle gange kan man værte heldig at støde på en tudse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tag på cykeltur ud i natten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tag på cykeltur ud i natten
Vestegnen - 05. maj 2021 kl. 19:50

Den 7.-9. maj inviterer foreninger og organisationer i hele landet danskerne udenfor til en nat i det fri. Der er i løbet af weekenden over 80 forskellige arrangementer og aktiviteter at vælge imellem. Nogle er gratis, andre koster lidt, men fælles for næsten dem alle er, at man ikke behøver være dreven naturbruger for at deltage.

En af turene begynder i Hvidovre og arrangeres af Natur & Ungdom - Det spiselige Hvidovre. Det er en nattetur til Vestamager.

Turen begynder kl. 20.30 den 8. maj på Langhøjskolens parkeringsplads på Hvidovre Strandvej, På turen kan man få et blik ind i en naturverden, som de færreste kender. I skumringen begynder 'dagen' først for mange dyr. I timerne inden solnedgang tiltager sangen af de 'dagaktive' fuglearter, som derpå igen falder fra en efter en. Nye stemmer begynder, blandt andet nattergal og rørsanger, som måske lige er nået hjem fra vinterkvarteret i Afrika. I skumringen kommer de første flagermus frem, og mange insekter sværmer. På lune nætter vandrer frøer og tudser, og pattedyrene kommer tæt på. Majnattens kogleri omfatter mange mystiske stemmer, både af fugle, pattedyr og padder.

Med lidt held bliver der mulighed for at opleve blandt andet dådyr, flagermus, grønbrogede tudser, viber og koret af frøer, tudser og vandfugle fra enge og søer.

Man skal tilmelde sig senest den 7. maj for at komme med på turen, som har plads til 15 deltagere. Cykelturen er på ca. 15-20 km i alt. Læs mere på foreningens facebookside: Natur & Ungdom - det spiselige Hvidovre.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?