13. november 2018
Glostrup Hospital og Hvidovre Hospital står over for en omfattende renovering, efter Region Hovedstaden har afsat syv milliarder kroner til renovering af alle regionens hospitaler. PR-foto
Glostrup Hospital og Hvidovre Hospital står over for en omfattende renovering, efter Region Hovedstaden har afsat syv milliarder kroner til renovering af alle regionens hospitaler. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Syv milliarder kroner til renovering af hospitaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Syv milliarder kroner til renovering af hospitaler
Vestegnen - 17. august 2018 kl. 11:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Regionsrådet har skudt budgetforhandlingerne i gang med at afsætte syv milliarder kroner over de næste ti år til at renovere Region Hovedstadens hospitaler. Det kommer både patienter, medarbejdere og klimaet til gavn. På Vestegnen betyder det, at Hvidovre Hospital og Glostrup Hospital kan se frem til at blive renoveret.

Afskallet maling, gamle vandrør, utætte tage og gamle tekniske installationer, som for ofte går i stykker. Mange af Region Hovedstadens bygninger er af ældre dato, blandt andet regionens tre store hospitaler, Hvidovre, Herlev og Rigshospitalet, der alle er fra 1970'erne, og alderen har sat sit aftryk på bygningernes tilstand. Det betyder, at der er mange akutte reparationer, som både er til besvær for patienter og medarbejdere, dyre at lave, og som ikke adresserer problemets rod. Det er derfor tid til en omfattende renovering af alle Region Hovedstadens hospitaler, og derfor er der nu afsat syv milliarder kroner over de næste 10 år til både at renovere og modernisere hospitalerne med et særligt øje på grønne og bæredygtige løsninger.

Initiativet er taget på baggrund af en analyse af Rambøll, som Region Hovedstaden modtog i foråret 2018. Den viste, at tiden er inde til at iværksætte en stor og grundig renovering af hospitalerne, og det er på baggrund af denne analyse, at alle partier i Region Hovedstaden har afsat pengene.

- Vi kan ikke leve med det stigende antal lappeløsninger, og set i lyset af analysen fra Rambøll er jeg glad for, at alle partier i regionsrådet er blevet enige om at afsætte dette markante beløb til at indhente efterslæbet på vores hospitalers tilstand. Det her er på alle måder en »skal-opgave«, og den tager vi selvfølgelig på os, for vi skal sikre, at både patienter og medarbejdere har nogle ordentlige og trygge rammer, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Partierne er enige om at gribe planen an, så de mest presserende problemer løses først, og samtidigt gør hospitalerne grønnere. I begyndelsen af tiårsperioden fokuseres der på renovering af områder, hvor der i dag er mange akutte reparationer af nedbrud, der også generer patienterne og de kliniske afdelinger. Derudover fokuseres der på grønne renoveringer, hvor gamle energiforbrugende ventilationsanlæg, køleanlæg, varmeforsyningsanlæg og belysningsanlæg udskiftes til mere energibesparende udstyr i bygningerne.

- Vi har selvfølgelig et ansvar og nogle ambitioner i forhold til vores energiforbrug, så det er helt naturligt, at vi starter med at kigge på de områder, hvor vi med det samme kan se en nedsættelse af vores energiforbrug, som jo også betyder en mindre energiregning. Men vi skal også sikre, at der er gode og tidssvarende fysiske rammer, når man kommer ind på et hospital som patient, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Renoveringsplanen følger en økonomisk skitse, hvor der afsættes 2,3 milliarder kroner de første fire år, og de resterende midler fordelt over de sidste seks år. Ved at starte med energibesparende indsatser frigøres der midler til senere, ligesom at der igen frigøres midler, når de nye store byggerier står færdige. Det er desuden aftalt, at Region Hovedstadens Center for Ejendomme én gang årligt aflægger rapport til regionsrådet, så de folkevalgte politikere kan sikre, at renoveringen forgår systematisk og i tråd med planen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk