21. september 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svævende skolebørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svævende skolebørn
Vestegnen - 20. marts 2019 kl. 14:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

200 elever fra Brøndby sprang forleden ud som nycirkus-artister i Brøndby Hallen foran et stort publikum. Opvisningen var resultatet af ti ugers idrætsundervisning af professionelle instruktører fra Nycirkus.

Svævende børn, flyvende bolde og akrobatiske dyr. Var det teater, dans eller var det cirkus, da 200 6. klasse-elever fra Brøndbyøster og Brøndbyvester Skole optrådte i Brøndbyhallen? Det var det hele - det var nemlig nycirkus. Nycirkus er en blanding af klassiske cirkusdiscipliner med elementer fra dans, teater og andre scenekunstformer. I modsætning til klassisk cirkus handler nycirkus ikke kun om at demonstrere fysiske kraftpræstationer, men også om at vække følelser hos publikum, og numrene er ofte en del af en samlet fortælling.

Flere end 800 elever var mødt op for at se deres skolekammerater eksperimentere med nycirkus. Og det var imponerende, hvad de havde lært på de ti uger, hvor professionelle instruktører fra Nycirkus havde overtaget idrætsundervisningen på skemaet.

- Det har været spændende for eleverne at prøve noget helt nyt sammen med dygtige instruktører, der er specialister i det, de gør. Det, at eleverne skulle forberede en forestilling, var en udfordring, fordi det kræver mange gentagelser og tålmodighed. Men det var lærerigt, fortæller Mikkel Nymand, lærer på Brøndbyøster Skole.

Hvor nycirkus var nyt for de fleste, så bød dagen også på underholdning, som rigtig mange kender. Flying Superkids junior var inviteret for at vise Brøndbys børn, hvordan kreative blandinger af forskellige dicipliner - her gymnastik, akrobatik, sang og dans - også kunne udføres. Publikum sitrede af begejstring, da de små energibomber indtog Brøndby Hallen med deres flotte show.