17. juni 2019
Rødovre styrker vejledning for unge.
Rødovre styrker vejledning for unge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Styrket vejledning for unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Styrket vejledning for unge
Vestegnen - 12. juni 2019 kl. 06:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rødovre Kommune styrker vejledningen for unge, som ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse eller et job efter grundskolen.

Rødovre Kommune overtager efter sommerferien opgaverne om uddannelsesvejledning fra UU-Vestegnen, som er blevet opløst. Det udnytter kommunen til at lave en ny og styrket indsats for vejledning til unge under 25 år om uddannelse og beskæftigelse.

- Vi styrker vejledningen for den gruppe af unge, som har brug for hjælp til at blive rustet til at tage en uddannelse eller et job. Fremover bliver indsatsen i højere grad målrettet den enkelte unge, som får én kontaktperson i kommunen og bliver fulgt tæt, siger formanden for beskæftigelsesudvalget i Rødovre, Annie Arnoldsen Petersen.

Den nye indsats bygger på dialog med de unge og deres forældre. Det har været et stort ønske, at den unge har én fast kontaktperson i kommunen.

Vejledningstilbuddet til de unge i grundskolen bliver samlet på Ungecenter2610, som i forvejen blandt andet rummer ungdomsskolen og 10. klasse-skolen. Det bliver koordineret tæt med ungevejledningen i jobcentret på Egegårdsvej.

Den forbedrede vejledning til unge træder i kraft fra den 1. august.