11. april 2021
Sarah og Feristah, der her ses i et af undervisningslokalerne på Sosu H-skolen i Brøndby, har været glade for Eux Velfærd-uddannelsen - selv om det til tider har været hårdt. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Sarah og Feristah, der her ses i et af undervisningslokalerne på Sosu H-skolen i Brøndby, har været glade for Eux Velfærd-uddannelsen - selv om det til tider har været hårdt. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Studenterhue med god pleje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Studenterhue med god pleje
Vestegnen - 06. april 2021 kl. 06:57
Af Peter Erlitz

Sarah og Feristah er blandt de første i Region Hovedstaden, der har kombineret uddannelsen til social- og sundhedsassistent med en gymnasial uddannelse. De er begge glade for uddannelsen, men det har også været hårdt.

En normal htx-studentereksamen tager tre år. Og en normal uddannelse til social- og sundhedsassistent tager tre år og ni måneder.

Eux-uddannelsen som social- og sundhedsassistent, hvor den faglige uddannelse er kombineret med den gymnasiale, tager fire år og syv måneder, så det er en meget »hård« uddannelse, er Sarah Wildego fra Rødovre og Feristah Bilgin fra Taastrup enige om.

- Vi skulle aflevere både gymnasie-opgaver og sosu-opgaver, og det lå ofte lige op ad hinanden. Det har været hårdt, men nu er vi rigtig glade for det, fortæller Sarah og Feristah.

De har netop fået studenterhuen på, men den store fejring på uddannelsesstedet Sosu H i Brøndby blev det ikke til på grund af corona-restriktionerne - det foregik i stedet virtuelt. Og der var ellers noget at fejre - Sarah har et 12-tal i sin studenterhue, mens Feristah har et 10-tal.

Øget kvalitet i plejen
Sarah har under uddannelsen været i Rødovre Kommune, mens Feristah har været i Høje-Taastrup Kommune. Praktikperioderne har, foruden plejehjem og hjemmeplejen, også omfattet psykiatri og hospital.

Begge valgte at tage eux-uddannelsen, fordi de ønskede at have en stor del praktisk læring.

- Jeg ville gerne på gymnasiet, men havde det også svært ved at skulle se frem til tre år på skolebænken. Jeg ville gerne have noget praktisk også, og da jeg hele tiden har vidst, at jeg gerne ville have en uddannelse inden for sundhedsområdet, så var eux social- og sundhedsassistent det ideelle, siger Sarah.

- Jeg lærer bedst ved samtidig at have tingene i hænderne, så da min studievejleder fortalte om kombinationen af en gymnasial uddannelse og en faglig uddannelse, slog jeg til, fortæller Feristah.

Begge er glade for de brede kompetencer, de har fået, og som kan bidrage til en øget kvalitet i den pleje og omsorg, de skal give.

- De teoretiske fag er blevet koblet til det praktiske. Det gælder blandt andet fag som biologi, psykologi og samfundsfag. Også inden for it og kommunikation har vi fået gode kompetencer, som gør os bedre til at dokumentere på et højt fagligt niveau. Vi har simpelthen fået en mere allround viden, og det gode er, at vi har kunne afprøve den teoretiske læring i praksis, er Sarah og Feristah enige om.

Fortsætter i hjemmeplejen
Fordelen ved eux-uddannelsen er også, at den giver adgang til en videregående uddannelse, både inden for sundheds- og andre områder. I første omgang vil de dog ikke bruge denne mulighed. Både Sarah og Feristah vil gerne have mere praktisk erfaring på cv'et, og begge er startet i job.

Sarah har fået job i hjemmeplejen i Vallensbæk Kommune, og Feristah har fået job i hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune.

Selv om Sarah og Feristah, der begge er 21 år, er glade for uddannelsen, så har det ikke hele ikke været en dans på roser. Det skyldes blandt andet, at de har været på det første hold af eux-uddannelsen til social -og sundhedsassistent.

- Planlægningen har ikke altid været optimal. I mange tilfælde lå gymnasie-opgaverne lige op ad sosu-opgaverne. Der har også været mange lærerskift. Altså, det er slet ikke nogen dårlig uddannelse, men der har været nogle bump på vejen, som vi håber bliver rettet for de kommende hold, siger Sarah og Feristah.

En anden udfordring for de første på uddannelsen har været, at de har haft vanskeligere ved at få praktikplads. Uddannelsen er længere, og det har dermed betydet en ekstra udgift ude i kommunerne, som også lige har skulle vænne sig til den nye uddannelse.

Er gået hurtigt
Sarah og Feristah er enige om, at det kræver både motivation og gå-på-mod at tage eux-uddannelsen, fordi den er så komprimeret og har mange flere eksaminer, end hvis man tager den gymnasiale uddannelse og social- og sundhedsassistent-uddannelsen hver for sig.

- Det kræver, at man holder fokus, kan få struktureret sin tid og kan arbejde selvstændigt. Men det er en super uddannelse, hvis man gerne vil kombinere det teoretiske og det praktiske. Selvom det er en lang uddannelse, så er tiden egentlig gået hurtigt. Og der har endda været tid til tre studieture til Berlin, Rotterdam og Barcelona.

- Når vi ser tilbage, så har vi udviklet os rigtig meget både personligt og fagligt, understreger Sarah og Feristah.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?