17. december 2018
Alderen afgør, hvilke konflikter I har i forholdet. Se, hvordan I løser dem. Illustration: Betina Drews
Alderen afgør, hvilke konflikter I har i forholdet. Se, hvordan I løser dem. Illustration: Betina Drews
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor guide: Sådan håndterer du parforholdets fire store kriser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor guide: Sådan håndterer du parforholdets fire store kriser
Vestegnen - 12. marts 2018 kl. 15:49
Af Niels Philip Kjeldsen, Søndagsavisen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vis mig din alder, og jeg skal fortælle dig, hvilke problemer du har i dit parforhold.

Nogenlunde sådan lyder konklusionen på samtaler med to af Danmarks førende parterapeuter, Martin Østergaard og Katrine Axholm.

De kan ofte forudse klienternes problemer ud fra alder og livssituation.

»Det er forskellige ting, der fylder, i forskellige stadier af vores liv. Så det er ret ofte, at de kriser, vi løber ind i, også har en sammenhæng med det sted, vi er i livet,« forklarer Katrine Axholm.

Også Martin Øster­gaard forklarer, at der er en klar sammenhæng mellem aldersgrupper og typer af problemer. Men han bliver også til tider overrasket.

»Det er sjovt at se, hvor universelle problemerne i vores parforhold egentlig kan være. Det hænder, at en 70-årig døjer med jalousi, og at helt unge keder sig som et par pensionister. Men generelt er der store fællesstræk alt efter alder,« siger han.

Vi har gennem samtaler med de to parterapeuter sammenskrevet en profil af de typiske problemer, par i forkellige aldersgrupper søger hjælp til hos Katrine Axholm og Martin Østergaard.

20'erne: Jalousi og usikkerhed

Mange par i denne aldersgruppe er stadigvæk ved at blive voksne. De befinder sig for første gang i et forhold, hvor børn, hus og fremtid er på dagsordenen. De kommer fra hver sin familiekultur, så der opstår konflikter om helt små ting. Hvordan holder vi bordskik? Hvordan skærer vi tomater? De unge kan være meget faste i kødet, og derfor kan helt små ting blive til store konflikter og dramaer. Det giver turbulens og kampe.

Så de er stadigvæk ved at finde sig selv, og de er usikre. Det giver også en del jalousi og spørgsmål om, hvad er ret og rimeligt. Hvor meget må man være sammen med sine venner? Hvor mange ekskærester må man være ven med på Facebook? En af parterne ender hurtigt med at tænke: 'Hvad med mig?'. Mændene i denne aldersgruppe er typisk ikke lige så modne og har stadigvæk fokus på gutterne og forsøger at bevare et liv, hvor man næsten har en singleadfærd. Det skaber jalousi, usikkerhed og konflikter.

Hvor tager du fat?
Martin Østergaard:

»De skal forsøge at forstå hinanden, rumme hinanden og indgå kompromiser. Kærlighed er også kompromisets kunst, og her handler det i høj grad om at forsøge at være forstående. Når man er ked af de her ting, handler det om, at man bare vil skabe tryghed for sig selv. Og det skal man have dialog om og forståelse for.«

Katrine Axholm:
»Man skal ikke diskutere, om det er rigtigt eller forkert, at den anden har det sådan. Man skal i høj grad øve sig på at tale sammen, forstå hinanden og ikke mindst rumme hinandens forskelligheder og lære at acceptere dem.«

30-45: Småbørnenes hærgen

Små børn er den suverænt største udfordring for parforholdet. Det er et chok for mange, at det suger så meget energi, og i hvor høj grad man skal tilsidesætte sig selv og parforholdet. Barnet tager over, og det hele bliver en stor maskine af praktiske gøremål, der skal køre rundt. Det skaber ofte afstand. Når han står og smiler lummert klokken 21.00 om aftenen, og hun simpelthen intet orker, fordi hun endelig har et øjeblik for sig selv, skaber det misforståelser, forvirring, irritation og en følelse af at blive afvist - fra begge parter.

Gradvist forsvinder nærheden og den lim, der holder dem sammen. Vi prioriterer karrieren og barnet, og man vil også pleje vennerne og en tur i træningscenteret. Man glider fra hinanden. Det er i denne periode, der er størst risiko for utroskab og svigt. Det er i denne periode, at rigtig mange bliver skilt, fordi man bliver kollegaer på 'Børnefabrikken a/s' frem for partnere.

Hvor tager du fat?
Martin Østergaard:

»Bedsteforældre og netværk kan redde det her. Bedsteforældre kan aflaste. Og så er det meget vigtigt at bruge sine venner, så man kan få hældt vand ud af ørerne og derefter tale om andet end børn og bleer. Man hænger så meget på hinanden i den her intense periode, at det er vigtigt også at komme lidt ud og få noget overskud og luft.«

Katrine Axholm:
»Det handler om at holde forbindelsen til hinanden, også selvom det kun er 10 minutter her og der. Det handler om fysisk kontakt og om lige at se hinanden i øjnene og spørge: 'Hvordan er din dag gået?' Det er ikke nødvendigvis en tur på restaurant, for der kan man også komme til at sidde og kede sig. Det er en løbende vedligeholdelse af kontakt og nærhed.«

30-45: Delebørn!

Mange bliver skilt og finder en ny partner, mens de har små børn, og ud af det opstår mange par med delebørn, som har store udfordringer. Det bliver meget kompliceret, for der skal tages hensyn til mange behov. Partneren, dig selv, børnene og den anden forælder. Hvad kan man tillade sig? Hvordan skal opdragelse foregå? Hvad siger den anden forælder til det ene og det andet?

Mange bliver overraskede over, hvor kort en lunte de kan have over for andres børn, og hvor lidt de måske egentlig elsker dem. Delebørn giver rigtig mange konflikter, uenigheder og komplekse problemstillinger. Man forelsker sig i en person, og så er de her børn ofte en svær del af pakken.

Hvor tager du fat?
Martin Østergaard:

»Man skal først og fremmest forstå, at de her meget tabuiserede følelser om andre folks børn er meget almindelige. Det er helt acceptabelt at have det svært med det her. Det kan være en god idé at være lidt distanceret fra opdragelsen af den andens barn og træde lidt i baggrunden. Slap af, og accepter, at det her er svært, og det er helt okay.«

45-60: Hvad så nu?

Børnene flytter hjemmefra, og pludselig sidder parret og ser på hinanden i et 'tomt' hus. Forholdet har skrantet gennem årene, fordi al fokus var på børnene, og man har udviklet forskellige interesser. Det kilder ikke rigtig i maven længere, og der er opstået en afstand. Spørgsmålet er: Hvad skal jeg med resten af mit liv? Og skal vi tilbringe tiden sammen?

Det er ofte kvinden, der tænker: 'Det her er simpelthen ikke nok for mig' og savner mere liv og aktivitet. Så diskussion er: Har vi de samme ønsker og forventninger til et liv, hvor vi selv er i fokus igen?

Hvor tager du fat?
Martin Østergaard:

»Man skal dyrke hinanden og forsøge at nå ind til hinanden igen. Man skal gøre ting sammen og hygge sig. Men det er svært. Det tager tid at få blødgjort det her, og det kan være akavet. Nogle bliver faktisk generte. Det kan være som at have sex med en fremmed. Så man skal acceptere, at det er en lang proces, og give det tid.«

Katrine Axholm:
»Man skal slå en streg i sandet og tage en samtale. Nu er vi i en ny situation, og hvad vil vi så nu? Hvad kunne vi godt tænke os at bruge resten af livet på? Den samtale er vigtig, for der er mange, der ikke får det gjort, og så ender det med, at den ene bliver lidt offeragtig og bitter. Så det er noget med at tage en god snak og få gjort nogle ting sammen.«

60+: Tilbage til start - eller identitetskrise?

Der er to typiske scenarier.
1: Der er et stort antal her, som har de samme problemer som i 20'erne. Mange har nemlig enten mistet deres partner eller er skilt og har fundet en ny. Det giver faktisk også en del usikkerhed og jalousi. Hvorfor bruger hun så meget tid med sin eksmand? Hvorfor bruger han så meget tid med sine veninder? Hvorfor går hun stadigvæk til tango? Usikkerheden og jalousien kan være mindst lige så stærk her, som blandt de unge.

2: Af de par, der er blevet sammen, er det oftest manden, der er blevet længst på arbejdsmarkedet. Så går han på pension, og pludselig er de begge hjemme hele dagen. Hvad stiller man op med det? Der er mange mænd, der får en identitetskrise her, for hvis ikke de er deres arbejde, hvad er de så? Så giver han lidt slip, tager en øl og en snaps til frokosten og tager en lur på sofaen. Det irriterer kvinden og giver konflikter.

Hvor tager du fat?
Martin Østergaard om jalousi og usikkerhed:

»Det er helt afgørende, at man får noget bevidsthed om det her og får talt om det. Prøver at skabe en forståelse for hinanden og sætte ord på tingene. Søger klarhed«

Katrine Axholm om identitetskrise:

»Dialog er meget vigtig her. Det handler om at afstemme forventningerne til fremtiden. Hvordan ser man sin hverdag resten af livet? Man er nødt til at indgå kompromiser og tage hensyn.«

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk