18. september 2019
Prinsesse Marie besøgte Gildbroskolen i Ishøj for at være med til deres morgenmadsklub. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Prinsesse Marie besøgte Gildbroskolen i Ishøj for at være med til deres morgenmadsklub. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor billedserie: Prinsesse Marie spiste morgenmad med skolebørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor billedserie: Prinsesse Marie spiste morgenmad med skolebørn
Vestegnen - 18. december 2018 kl. 20:56
Af Freja Czajkowski
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er stadig bælgragende mørkt, da en hvid varevogn med ordene »Fra madspild til måltid« kommer kørende ind til bagindgangen af Gildbroskolen i Ishøj. Det er tirsdag morgen, og skolen får leveret overskudsmad fra FødvareBanken. En organisation, som bekæmper madspild. På den måde kan skolen tilbyde morgenmad til alle skolens børn, inden dagens lektioner begynder.

Og på denne tirsdag morgen er der ekstra mange i kantinen. Normalt spiser 30-50 elever morgenmad hver dag, men i dagens anledning er der nok dukket lidt flere op - og de er alle på plads langt tidligere, end de plejer. Prinsesse Marie er nemlig med i Fødevarebankens hvide bil og skal være med til at levere overskudmaden til skolen.

- Morgencaféens mad har stor betydning for børnene på skolen. Vi mærker færre konflikter og en bedre læring efter, at vi har kunnet tilbyde morgenmad til børnene. Det kan jeg godt forstå, at prinsessen synes er spændende, og vi ser frem til at vise hende det, siger skoleleder Leif Gaard Bjerning fra Gildbroskolen.

-Stille og roligt

Prinsesse Marie stiger ud af varevognen og hilser på skolelederen og Anette fra køkkenet, som tager imod varerne. FødevareBankens repræsentant forklarer, at det er Anette, som fortæller, hvilke varer de har brug for.

Prinsesse Marie hjælper til med at skanne de ønskede varer, inden de alle går ind mod kantinen.

- Hvis man gerne vil op og have noget mad, må man godt det. Stille og roligt, bliver der råbt ud i kantinen, hvor børnene og Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S), venter.

»Stille og roligt« bliver hurtigt gentaget, da børnene styrter op mod cafeen, hvor prinsesse Marie venter.

- Er det dejligt at få morgenmad herovre, spørger hun børnene.

- Det er godt, selvom I skal op så tidligt?

Hun fortæller, at hun heller ikke har spist morgenmad endnu, før hun sætter sig til bords.

Prinsesse Marie har tidligere på året besøgt FødevareBanken, og havde selv givet udtryk for, at hun gerne ville besøge en af de 24 morgenmadsklubber, som organisationen leverer til. Morgenmadsklubberne findes i områder, hvor mange af skolebørnene ikke får morgenmad hjemmefra.

Prinsesse Marie kunne fortælle, at børnene havde givet forskellige årsager til, at de mødte op til morgenmadsklubben. Nogen spiste morgenmad på skolen, fordi det var mere hyggeligt, fordi det var bedre mad eller fordi forældrene arbejdede så tidligt, at de ikke kunne nå at få morgenmad hjemme.

Prinsesse Marie roste konceptet.

- Det er så mange børn i Danmark som ikke spiser morgenmad, sagde hun, da hun selv havde spist morgenmad med børnene, og de havde taget afsked med flag og råb.