24. juni 2019
Dyreværnet hjælper hvert år cirka 1200 dyr med at få nye familier. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Dyreværnet hjælper hvert år cirka 1200 dyr med at få nye familier. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor billedserie: Hos Dyreværnet har hvert dyr en historie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor billedserie: Hos Dyreværnet har hvert dyr en historie
Vestegnen - 23. januar 2019 kl. 07:03
Af Freja Czajkowski
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er Lille Fix, som er mørkeræd, Lotus som ikke kan lide cykler, og så er der Frede, som kan med alle. Alle tre er hunde hos Dyreværnet, som leder efter et nyt hjem.

- Vi går op i, at alle dyrene er individer. Alle har et behov, der skal opfyldes, siger Rikke Christensen-Lee, som er direktør for Dyreværnet.

Sammen med kommunikationschef Signe Sehested Lund viser hun Søndagsavisen Vestegnen rundt i Dyreværnets bygninger i Rødovre for at give et indblik i deres hverdag. For arbejdet er ikke så simpelt som så.

- Der er sindssyg meget administration og papirarbejde. Det tror jeg ikke, folk er klar over. Hvert dyr har sin historie, siger Signe Sehested Lund, mens hun viser os ind i et helt almindeligt kontorlokale med fire skriveborde. Kun gøen fra baggården afslører, hvor vi er.

For at dyrene skal kunne finde deres rette hjem, er der en masse informationer, som skal indhentes. Kan dyret være alene hjemme, kan den med andre dyr? Hvad med børn? Og er der nogen særlige ting, som fremtidige ejere skal være opmærksom på?

- Som regel går det godt, og vi finder et blivende hjem til dem. Men nogen pynter på sandheden. De siger, at de har mere tid, end de har. De skal også være på, når de kommer hjem til en splittet sofa, siger Rikke Christensen-Lee.

Disse oplysninger er også noget af det første, man ser, når man går ind til de katte, som venter på at blive adopteret. Vi går forbi Kalle på tre et halvt år, som miaver på livet løs, og Alexis, som er blevet adopteret og venter på at blive hentet. På tremmerne ind til hvert værelse - hos Dyreværnet kalder man det værelser og ikke bure - hænger en seddel, hvor der er krydset af, om de for eksempel er venlige, kan med andre katte og kan lide at blive klappet.

Øjenoperation og økonomi

- I mandags fik vi en masse katte ind fra en dyreværnssag i Nordsjælland. Farmor, som vi har navngivet den ældste i flokken, har haft ondt i øjet i lang tid. Vi har i dag opereret det væk. Hun kommer til at have ondt lige efter operationen, men så bliver det godt, siger Rikke Christensen-Lee, som selv er uddannet dyrlæge.

Farmor ligger til opvågning i deres nyoprettede laboratorium, som de fornylig har investeret i.

- Det betyder meget økonomisk, at vi kan tage blodprøver i huset. Vi kan også tage røntgen, siger Signe Sehested Lund.

- Der er det lækre evige pres - hvor kommer pengene fra, siger Rikke Christensen-Lee og forklarer, at Dyreværnet stort set er privatfinansieret.

De får omkring en million kroner om året fra puljer, resten af de 16-18 millioner kroner i udgifter kommer fra støtte og arv. Så hver en krone tæller.

- Vi er aldrig klar over, hvor mange penge, vi har fremover, siger direktøren.

Derfor prøver Dyreværnet hele tiden at finde på nye tiltag, som kan hive penge ind. I 2012 åbnede de en dyrepension. Og fornylig etablerede de en kommerciel dyreklinik, som har åbent to gange om ugen.

- Det er de samme priser, som alle andre steder, men indtægterne går til Dyreværnet, siger Rikke Christensen-Lee, som er en af de tre dyrlæger, som man kan møde i klinikken.

Politiet har nøgle

Vi går videre gennem bygningen og ind til hundene, som er klar til adoption. Ud over Lille Fix, Lotus og Frede, møder vi blandt andet også Kaylee, som ifølge sedlen er forsigtig i starten, men god med andre hunde.

Der er fire forskellige måder, som dyr kan blive indleveret på. Der er de såkaldte notitsdyr. Det er dyr, som politiet afleverer. Det kan for eksempel være Vestegnens Politi, som Dyreværnet samarbejder med.

- De har nøgle her til og kan sætte dyr ind døgnet rundt, forklarer Signe Sehested Lund og fortsætter:

- Det kan være en borger, der er blevet tvangsindlagt, anholdt og fængslet eller en ældre borger, som har faldet og brækket hoften. Notitsdyr er ikke vores dyr, men tilhører borgerne. Vi passer bare på dem.

Vi går ind i værelset til Ates, en kæmpestor blandingshund, som Dyreværnet har ejet i et par uger. Han har dog været her meget længere. For Ates var netop et notitsdyr, hvis ejer sad varetægtsfængslet.

- Vi måtte gå og kigge på, at øjnene gjorde ondt på ham, men vi kunne ikke operere. For han var ikke vores, siger Rikke Christensen-Lee, mens hun leger med den store hund, som ser lettere skeløjet ud.

Den dag Ates blev overdraget endeligt til Dyreværnet, kom han på operationsbordet.

De forskellige slags dyr, som Dyreværnet huser, er placeret forskellige steder i bygningerne. Det gælder ikke kun for de forskellige arter, men også de forskellige typer. Dyr som er klar til adoption har en meget synlig plads ud ad til, mens notitsdyr er gemt mere væk. Potentielle ejere skal nemlig helst ikke forelske sig i et dyr, som ikke kan adopteres.

Inde i lokalet med notitsdyr sidder rottweileren Nala, som Dyreværnet har passet i månedsvis, da ejeren er i fængsel.

- I dag kommer der endelig dom. Så vi forventer, at hun bliver vores i dag, siger Rikke Christensen-Lee.

Selvom ejeren bliver dømt og kommer i fængsel, er det dog ingen selvfølge, at hunden bliver overdraget til Dyreværnet.

- Vi prøver at få dem til at overdrage, men hvis de ikke vil, så kan regningen ofte overtale dem, siger direktøren.

Det koster 250 kroner i døgnet at have en hund hos Dyreværnet, så regningen løber hurtigt op. Hvis hunden bliver overdraget til Dyreværnet, bliver denne regning slettet. Og hvis regningen ikke hjælper, så er politiet gode til at tage en snak med dem, forklarer hun.

- Mens ejeren sidder i fængsel, sidder hunden her og er også i et slags fængsel. Det er enormt frustrerende, men vi skal følge reglerne og afvente. Og så må vi se, hvad vi kan gøre imens for at hjælpe. Kaniner er ofte vant til at sidde i bur, men det er hunde og katte ikke. Det er en stor stressfaktor for dem at være på internat, siger Rikke Christensen-Lee. Notitsdyr kan også være fra borgere, som er indlagt og dermed ikke kan passe deres kæledyr.

- Nogle er indlagt i rigtig lang tid. Hvis dyret er glade for at se dem, når de kommer, så får de dem gratis tilbage, siger Signe Sehested Lund.

Spiste flødeboller i Netto

Udover notitsdyr modtager Dyreværnet også hittedyr.

- Vi skal fremlyse hittedyr i tre dage, sådan er reglerne. Det kan eksempelvis være, at vi har fundet 10 killinger i en affaldscontainer i Brønshøj. Så skriver vi ud: »Hent dem, hvis de er dine«. Men det sker jo ikke, siger Signe Sehested Lund og tilføjer:

- Men så er der også et eksempel som Freja, en hund som var løbet hjemmefra for at spise flødeboller i Netto. Hun blev hentet efter et par timer. Den tredje kategori er de indleverede dyr. Det kan være på grund af en skilsmisse eller allergi i familien. Folk der afleverer deres dyr til internatet er ansvarsfulde borgere. De sælger ikke bare deres dyr på Den Blå Avis. Det er hårdt at sidde og snakke med en familie, som skal sige farvel til deres måske bedste ven, siger Signe Sehested Lund.

Den sidste kategori er misrøgtede dyr. Dyreværnet får 7-10 anmeldelser om dagen og har tre ambulancer, som kører ud til sager.

- Vi har ikke lov til at tvangsfjerne dyr. Der skal vi have politiet med ind over. Ofte får ejeren et påbud og tre måneder til at rette op, siger Signe Sehested Lund.

- Det er svært at aflevere en hund tilbage, når man ved, at ejeren ikke passer den ordentligt, men der ikke er beviser nok, siger direktøren.

137 frivillige

Nede i vaskerummet er en gruppe frivillige i fuld gang med at gøre rent og vaske. Andre er enten på vej ud eller ind fra en gåtur med hundene. Dyreværnet i Rødovre har i alt 137 frivillige, som er med til at få det hele til at køre rundt.

Og med så mange dyr og frivillige er der en masse logistik bag. Derfor ser man overalt whiteboards med informationer om, hvor dyrene er, gåture, medicin og så videre.

- Vi ved aldrig, hvad der kommer til at ske. Der kan komme 30 hunde ind på en time og ingen på 10 dage, siger Signe Sehested Lund.

Der er også denne dag åbent for folk, der vil adoptere. Dem der finder et dyr, de er interesserede i, skal igennem en ansøgningsproces for at sikre, at det er det rigtige match - både for dyret og menneskene.

- Vi vil gerne have dem hurtigt ud i et hjem, men det skal være et godt hjem. De skal ikke være kastebolde. Det er den balancegang, vi hele tiden skal finde, siger Rikke Christensen-Lee.

Nogle af dyrene kræver mere end andre. Og selvom enkelte desværre må aflives på grund af kroniske sygdomme eller aggression, så ender det som oftest lykkeligt.

- De rigtige mennesker til de enkelte dyr kommer altid, siger Rikke Christensen-Lee.