18. november 2017
Den belgiske erhvervsmand Ignace De Paepe, der ejer MG Real Estate, tog det første spadestik til byggeriet af Greve Distribution Center sammen med Greves borgmester Pernille Beckmann.
gallery icon

Se billedserie

Den belgiske erhvervsmand Ignace De Paepe, der ejer MG Real Estate, tog det første spadestik til byggeriet af Greve Distribution Center sammen med Greves borgmester Pernille Beckmann.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Start på kæmpe distributionscenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Start på kæmpe distributionscenter
Vestegnen - 09. november 2017 kl. 07:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det nye, store erhvervsområde ud til motorvejen ved Greve Nord fik en flyvende start, da Greves borgmester markerede den officielle opstart på byggeriet af Greve Distribution Center med en tale for mere end 100 gæster fra ind- og udland. Hun tog det første spadestik sammen med den belgiske investor Ignace De Paepe og sluttede af med en tur i helikopter over Greve.

Om et års tid er første etape af Greve Distribution Center en realitet. Det belgiske ejendomsudviklings- og investeringsfirma MG Real Estate skal opføre et 100.000 kvadratmeter moderne distributionscenter på et samlet grundareal på 230.000 kvadratmeter. Det er første gang, at den belgiske aktør investerer i et udviklingsprojekt på dansk jord.

Greves borgmester Pernille Beckmann glæder sig til at det nye erhvervsområde bliver en realitet og hilser den udenlandske investor velkommen i Greve:

»Med det første spadestik på Greve Distribution Center-byggeriet har vi i dag indgået en professionel forlovelse, der bygger på lydhørhed og dialog. Jeg er stolt over, at Greve Kommune lægger jord til det her kæmpeprojekt, og jeg bliver varm om hjertet, når erhvervslivet taler om Greve som et »hot spot« i Norden - en skjult skat for transport og logistik. Vi håber, at dette er første spadestik i en endnu større udvikling af Greve som erhvervscentrum for transport- og logistikbranchen. Vi vil gøre vores som kommune for at indfri potentialet med smidig sagsbehandling.«

Greve Distributions Center bliver et eksempel på fremtidens moderne distributionscenter. Faciliteterne skal indrettes med en avanceret og fleksibel lagerløsning med mulighed og plads til at udvide, når det er nødvendigt for de virksomheder, der lejer sig ind. Grunden, hvor byggeriet opføres, er meget attraktiv. Logistikken er god, og den geografiske placering ligger unikt lige ud til Køge Bugt motorvejen med hurtig adgang til Storkøbenhavn, lufthavnen og resten af Norden.

»Området syd for hovedstaden er et centralt knudepunkt, fordi vi her har den store transportkorridor, som både binder Øresundsregionen sammen og rækker videre ud mod Skandinavien og sydpå mod Tyskland og resten af Europa,« siger branchedirektør Michael Svane, DI Transport.

Byggeriet af Greve Distribution Center sættes i gang i begyndelsen af det nye år. Planen er, at de første virksomheder kan flytte til Greve Distribution Center i slutningen af 2018 med forventeligt op til 300-400 nye arbejdspladser, når hele byggeriet om to år er indflytningsklart.

»Fordi Greve er en attraktiv kommune, hvor der er mangel på ledig jord til erhverv, har vi i flere år arbejdet på at sikre udlægning af nye erhvervsarealer, så vi kan få plads til nye virksomheder og understøtte væksten og beskæftigelsen i kommunen. Det er glædeligt, at vi kan se, at det nu bærer frugt fx med opførelsen af Greve Distribution Center. Vi huser jo allerede store, internationale virksomheder som fx Blue Water Shipping, Top Toy, DHL, Leman, H&M, L'Oréal og Prime Cargo. Det nye logistikcenter vil understøtte vores i forvejen stærke position inden for transport og lager,« siger Greves erhvervs- og turistchef Tina Charlotte Koeffoed.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk