19. december 2018
Borgmester Helle Adelborg tog mandag første spadestik til TDC?s fiberudrulning i Hvidovre.
Borgmester Helle Adelborg tog mandag første spadestik til TDC?s fiberudrulning i Hvidovre.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solidt første spadestik til fibernet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solidt første spadestik til fibernet
Vestegnen - 04. december 2018 kl. 16:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var tid til at prøve noget nyt, da Hvidovre Kommune og TDC mandag markerede starten på fiberudrulningen i Hvidovre Syd.

For TDC var det første gang, at det 136 år gamle teleselskab rullede fibernet ud i stor skala, og for Helle Adelborg var det første gang, at hun skulle prøve kræfter med en professionel gravemaskine.

Der var dog ikke nogen debutnerver at spore hos borgmesteren, da hun iført gul refleksvest tog plads i maskinens lille førerhus på hjørnet af Avedøre Enghavevej og Frydenstrands Allé. Borgmesteren førte sikkert skovlen gennem fortovet, og markerede hermed, at TDC nu graver fiber ned i et udvalgt område i Hvidovre Syd.

Et tiltag, der ifølge borgmesteren rummer spændende perspektiver.

- Det går kun en vej med digitaliseringen i vores samfund, og derfor er jeg meget begejstret for, at TDC har valgt at starte fiberudrulningen i Hvidovre Kommune. Projektet rummer nogle meget interessante muligheder for området, og vi har haft en rigtig god dialog med TDC om tilrettelæggelsen af gravearbejdet,« siger Helle Adelborg.

Som en del af fiberudrulningen tilbyder TDC gratis tilslutning til husstande og virksomheder i det udvalgte område.

Tager man imod tilbuddet, kan man efterfølgende tage forbindelsen i brug ved at købe et bredbåndsabonnement hos en valgfri udbyder. Man kan også vælge at få sit hjem tilsluttet uden samtidig at tegne abonnement.

- Vi er meget glade for, at Hvidovre danner rammen om første etape i vores fiberudrulning. Vi vil gerne takke kommunen for et fortrinligt samarbejde, og vi håber, at så mange som muligt vil tage imod tilbuddet om gratis tilslutning, siger Henrik Gjerulff Jensen, underdirektør i TDC Wholesale.

Han påpeger, at størstedelen af det udvalgte område i dag har adgang til bredbånd via kobbernettet, hvor hastighederne er langt lavere end på fibernettet.

- Hastighedsbehovet i de danske hjem vokser markant i disse år. Når mor streamer en film i stuen, mens børnene gamer på hver deres værelse, og far streamer musik i køkkenet, så stiller det krav til internetforbindelsen. Og ved at tilslutte sig fiber fremtidssikrer man den så godt, som det overhovedet er muligt, tilføjer Henrik Gjerulff Jensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk