26. oktober 2020
Naturfamilier skal få flere børnefamilier ud i naturen. Foto: Kim Bjærre
Naturfamilier skal få flere børnefamilier ud i naturen. Foto: Kim Bjærre
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smid tablet'en og kom ud i naturen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smid tablet'en og kom ud i naturen
Vestegnen - 21. september 2020 kl. 15:42

Naturfamilier er kommet til Glostrup og Brøndby med ønsket om, at børnefamilier får nemmere ved at bruge den skønne, lokale natur. Og dermed er alle Vestegnens kommuner dækket af projektet "Naturfamilier"

Idéen er at gøre det nemmere og sjovere for børnefamilierne at slippe tablet'en, for i stedet at finde ud af, hvordan naturen kan danne rammerne for fantastiske oplevelser. "Naturfamilier" er et projekt hos Danmarks Naturfredningsforening, i samarbejde med Steno Diabetes Center og støttet af Nordea-fonden, som indtil nu har været til stede i 65 af landets kommuner. Nu åbnes der op i landets resterende kommuner, og skal være med til at skabe opmærksomhed på, hvor nem og dejlig den lokale natur kan være, når man aktivt vælger at bruge den. Det skal hjælpe børnefamilier med at finde tilbage til nærheden, kontakten og kendskabet til naturen.

Børn nu til dags kommer halvt så meget ud i naturen som deres bedsteforældre. Det viser undersøgelser lavet af Kantar Gallup for Danmarks Naturfredningsforening. Her skal Naturfamilier-projektet være med til, at det at bruge naturen, bliver en integreret del af børns liv, så de i fremtiden kan passe på den.

Alle kan være med
Det kræver ikke den store viden om friluftsliv for at kunne invitere andre børnefamilier med ud i naturen.

Det er nemt og gratis og kan være noget så småt som at bage et snobrød eller at slå smut på skovsøen, som både store og små kan deltage i. Det er noget, Naturfamilie-grupperne allerede gør og nyder, fortæller projektleder, Lene Gryning:

- Naturen er bare verdens fedeste legeplads. Til vores Naturfamiliers ture er det tydeligt at se, at børnene virkelig nyder at få lov til at hoppe i vandpytter, se og lære om de sjove dyr i skovbunden eller være med til at bygge et bål sammen med andre børn og familier. Vi håber, at vi med oprettelsen af Naturfamilier, også kan være med til at fremelske røde kinder og jord under neglene.

Naturfamilier skaber lokale netværk, som styres af børnefamilierne selv gennem Facebook-grupper og hjemmesiden www.naturfamilier.dk. Disse skal være med til at inspirere til, at naturfamilierne kan invitere andre naturfamilier med ud til sjove, afslappende, interessante aktiviteter med garanti for røde kinder.

Alle børnefamilier kan nemt tilmelde sig projektet på www.naturfamilier.dk

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?