17. september 2019
- Hvis man ikke sikrer at give børnene mulighed for at møde teateret, så kommer de der formentlig heller ikke som voksne, siger Allan Grynnerup, som derfor frygter for konsekvenserne af Regeringens nye udspil, der kan betyde stigninger i billetprisen for særligt børneteater. Foto: Kenn Thomsen
- Hvis man ikke sikrer at give børnene mulighed for at møde teateret, så kommer de der formentlig heller ikke som voksne, siger Allan Grynnerup, som derfor frygter for konsekvenserne af Regeringens nye udspil, der kan betyde stigninger i billetprisen for særligt børneteater. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Små teatre: Nyt udspil vil ramme os hårdt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Små teatre: Nyt udspil vil ramme os hårdt
Vestegnen - 24. marts 2019 kl. 13:37
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et nyt udspil fra regeringen kan ramme de mindre egnsteatre de populære Ishøj Teater og Teater Vestvolden hårdt.

Udspillet til en reform af scenekunstområdet går blandt andet ud på at fjerne en del af tilskuddet til børnebilletter. I dag har de små og mellemstore teatre i Storkøbenhavn fælles rabatstruktur, hvor en stor del af tilskuddet øremærkes til børn/unge billetter. Med tilskuddet i ryggen kan teatrene tilbyde skoler og børnehaver billetter helt ned til 40 kroner per stk.

Men nu bebuder kulturminister Mette Bock (LA) en besparelse på tilskuddet til børn og unge på 15 kr. pr. billet med det argument, at teatrene kan lægge det manglende tilskud oven på billetprisen. Dette kommer til at betyde en prisstigning på 47 procent for billetter til skoler og børnehaver, når momsen er lagt oven i.

Og det vil altså ramme teatrene hårdt, frygter teaterleder på Ishøj Teater, Allan Grynnerup.

- Kulturministeren mener ikke, at stigningen har nogen betydning. Men vi som teater er alvorligt bange for, at det kan få store konsekvenser for børnehaver, skoler og andre institutioner og dermed også for os små egnsteatre og grupper, hvis hovedvægt ligger inden for teater målrettet børn og unge, forklarer han.

Ishøj Teaters forestillinger ses årligt af cirka 25.000 publikummer, hvoraf de fleste er børn fra børnehaver og skoler. Reformen kan derfor få stor indflydelse på teatrets besøgstal og økonomi. Det er en kedelig udvikling, som også kommer til at ramme socialt skævt, mener Allan Grynnerup.

- Hvis man ikke sikrer at give børnene mulighed for at møde teateret, så kommer de der formentlig heller ikke som voksne. Men det er ikke bare det. Mødet med kunst og kultur er en vigtig del af den dannelsesproces, der skaber hele mennesker, understreger teaterlederen.

Samme toner lyder fra Teater Vestvolden i Hvidovre.

- Litteraturen kan man låne gratis på bibliotekerne, og mange museer tilbyder gratis adgang til skoler og børnehaver. Scenekunsten skal opleves »live« på teatrene, og det koster altså lønninger og husleje, så tilskuddet er med til at gøre den oplevelse tilgængelig for flere - og er med til at gøre teateroplevelser til en del af vores fælles kulturarv, siger Stephan Pollner fra Teater Vestvolden.

Børneteatrene frygter for konsekvenserne af det reducerede tilskud og om skoler og børnehaver bliver ved med at have råd til at tage børn og unge med i teatret.

- Det handler allermest om gruppebilletter til skoler og børnehaver, som skal mange af sted på en gang, forklarer Allan Grynnerup.

- I det samarbejde om rabatter, som vi har i Storkøbenhavn, holder vi billetprisen til skoler og børnehaver på 40 kr. pr. barn. Vi ved, at selv med så lav billetpris er det svært for skoler og børnehaver at få råd til billetterne. Det kan jo være op til 100 børn ad gangen, som skal af sted. Så spørgsmålet er jo, om skoler og børnehaver skærer halvdelen af deres teaterbesøg væk og for eksempel kun giver børnene en teateroplevelse hver andet år.

Regeringen har nu lagt op til forhandling om udspillet med folketingets partier. Det er uvist, hvorvidt de bliver afsluttet, inden statsministeren udskriver folketingsvalg, men ændringerne vil under alle omstændigheder først kunne træde i kraft efter valget, da det primært er ved finansloven for 2020, at ændringerne skal vedtages.