23. november 2020
En 17-årig ung mand er blevet varetægtsfængslet for grov vold. Han nægter sig skyldig.
En 17-årig ung mand er blevet varetægtsfængslet for grov vold. Han nægter sig skyldig.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slået i hovedet med cykel-støtteben: 17-årig er fængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slået i hovedet med cykel-støtteben: 17-årig er fængslet
Vestegnen - 19. oktober 2020 kl. 18:31
Af Peter Erlitz

En fest fredag aften i Hvidovre gik slet ikke efter planen og blev lukket ned. Efterfølgende blev en 20-årig ung mand overfaldet på en tankstation.

Det endte med, at en 17-årig ung mand søndag blev varetægtsfængslet frem til 5. november, mistænkt for grov vold mod den 20-årige mand i Hvidovre. Den 17-årige nægter sig skyldig.

Fredag aften holdt den 20-årige mand og hans kæreste en fødselsdagsfest, som ikke gik helt som ventet. Der blev klaget til politiet over for høj musik, og desuden ville en gruppe personer ind til festen, selv om de ikke var inviteret. Derfor blev det besluttet at lukke festen ned.

Lidt senere - omkring klokken 00.34 natten til lørdag - gik den 20-årige forbi en tankstation på Brostykkevej, og her så han, at der var opstået konflikt mellem en gruppe personer og en af de festdeltagere, som tidligere havde været med til at afvise de uønskede personer.

Den 20-årige råbte, at de skulle lade ham være, og det afstedkom, at han selv blev overfaldet og slået i hovedet med et støtteben fra en cykel.

Vestegnens Politi blev alarmeret og gik i gang med en efterforskning - blandt andet med sikring af videoovervågning.

Det førte til, at politiet natten til søndag anholdt en 17-årig ung mand, mistænkt for grov vold mod den 20-årige. Søndag blev han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup, og her bestemte dommeren, at han skal være varetægtsfængslet i foreløbig 18 dage.

Den 17-årige, der nægtede sig skyldig, ønskede ikke at afgive forklaring i grundlovsforhøret.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?