14. november 2019
Brøndby-kvinderne løb ind i et nederlag mod Gentofte. Foto: Lars Rasmussen
Brøndby-kvinderne løb ind i et nederlag mod Gentofte. Foto: Lars Rasmussen
Foto: LSR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skuffende nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skuffende nederlag
Vestegnen - 11. november 2019 kl. 06:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brøndby Volleyball Klubs ligakvinder tabte vigtige points, da holdet tabte til Gentofte.

Det var lidt med bange anelser, at Brøndby Volleyball Klub gik på banen til topopgøret i volleyligaen. Gentofte var kommet rigtig godt fra start og Brøndby, som har et højt topniveau, har til tider haft nogle dyk i kvalitet, hvor der ikke har været fuld tilfredshed i Brøndbylejren.

Ydermere måtte Brøndby til kampen stille op uden to at de spillere der normalt optræder i startopstillingen. Centerspiller Julie Molin de Blanck er ude med en forstuvet ankel og Sofia Bisgaard, der var topscorer i sidste sæsons volleyliga, har også et stort talent i sandet, hvor hun udgør en del af beachvolley-landsholdet. Hun havde fået fri for at kunne deltage i en World Tour Beachturnering i Tel Aviv, Israel, hvor det for øvrigt blev til en flot kvartfinaleplads og et slutresultat på 5. pladsen.

Som erstatning for Julie de Blanck, har Brøndby hentet Trine Rask-Nielsen ind i truppen, Trine Rask-Nielsen spillede i sidste sæson for Aarhus og hun var anfører for det danske landshold, men det havde kun nået at blive til en enkelt træning sammen med holdet og netop centerangrebet er nok der, hvor samarbejdet med holdets hæver kræver mest af sammenspillet.

Sille Hansen var udset til at erstatte Sofia Bisgaard på højrekanten og det gjorde hun med stor succes fra start og hendes tre vundne angreb samt gode angreb af Jaimee-Lee Morrow, som efterfølgende fik gave fra Grey Matter som bedste spiller, var med til at give Brøndby en føring på 10-8. Gentofte havde et flot og levende forsvar og som kampen skred frem, blev det sværere og sværere for Brøndby at vinde sine angreb. Gentofte trak fra og vandt sættet 25-20.

Trine Rask-Nielsen var kommet på banen i løbet af første sæt, men Brøndbys modtagninger lå slet ikke til at kunne udnytte hendes og centermakker Mette Breunings store potentiale - det hurtige spil - og uden et effektivt centerangreb, bliver det også en del sværere for kantangriberne, som flere gange i andet sæt, måtte se sig bremset af Gentoftes blokader. Gentofte kunne dermed støt øge et forspring, som ved sættets afslutning var blevet på 25-17.

Brøndby prøvede i tredje sæt at bytte noget rundt i opstillingen. De to centerspillere byttede plads og amerikanske Jaime Kosiorek blev flyttet ud på højrekanten og forsvarsstærke Alina Sode rykkede ind på venstrekanten. Det så da også ud til at ændringerne havde den ønskede effekt. Gode modtagninger af Alina Sode skabte fundamentet for noget bedre centerspil og Brøndby kom i front med 5-2, men glæden varede kort. Gentofte spillede en helt igennem flot kamp og kunne dermed også med 25-21, sætte det tredje sæt ind på kontoen.

Det var ikke lige den optakt Brøndby havde håbet på, op til næste weekends NCC-mesterskab, som spilles i London fra den 15.-17. november. Her skal Brøndby forøge at kæmpe sig i medaljespillet i en pulje, hvor de skal møde Oslo og den arrangerende klub Polonia. Forhåbentlig vender Brøndby hjem med medaljer og en styrket selvtillid, inden de den 23. november kl. 14.00, på hjemmebane, skal møde ASV Elite i den hjemlige volleyliga.