22. november 2017
Kriminalteknikere på arbejde i Løvens Kvarter i Albertslund. Der er affyret mindst fire skud, oplyser Vestegnens Politi.
gallery icon

Se billedserie

Kriminalteknikere på arbejde i Løvens Kvarter i Albertslund. Der er affyret mindst fire skud, oplyser Vestegnens Politi.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skud i nat: Politiet søger vidner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skud i nat: Politiet søger vidner
Opdateret 09. november 2017 kl. 12:59
Vestegnen - 09. november 2017 kl. 11:00
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er natten til torsdag afgivet mindst fire skud i Løvens Kvarter i Albertslund.

arrow Læs også: Vidne til skud så actionfilm i tv

Det oplyser Vestegnens Politi.
Politiet har været til stede i Løvens Kvarter, for at foretage undersøgelser. Politiet har kort før kl. 12 ophævet afspærringen i området. Meldingen fra Vestegnens Politi er, at der på et ukendt tidspunkt i nat er afgivet mindst fire skud.

Vestegnens Politi vil gerne høre fra folk, der har set eller hørt noget. Man kan kontakte Vestegnens Politi på telefon 43861448.

Vestegnens Politi blev kontaktet torsdag morgen af en person, der havde fundet et skudhul i sin arbejdsbil.

Vestegnens Politi rykkede ud med flere patruljebiler, kriminalteknikere og hundepatruljer, og et område i Løvens Kvarter blev spærret. Et lokalt vidne fortalte politiet, at vedkommende muligvis havde hørt skudt natten til torsdag omkring klokken 00.30.

»Vi har ikke fået meldinger om tilskadekomne og kender endnu ikke motivet. Vi efterforsker bredt men er naturligvis opmærksom på, om årsagen skal søges i rocker- og bandemiljøet,« siger politikommissær Søren Puggaard Enevoldsen fra Vestegnens Politi.

Politikommissæren hører gerne fra vidner, som har observeret noget, der kan relateres til episoden:

»Har du hørt skud eller set mistænkelige personer eller køretøjer i området omkring Løvens Kvarter i løbet af onsdag aften eller torsdag nat, så kontakt os meget gerne,« siger Søren Puggaard Enevoldsen.

Vestegnens Politi har endnu ikke lagt sig fast på, at skyderiet skete omkring kl. 00.30 natten til torsdag. Tidspunktet kan være det rigtige, men skuddene kan også være faldet på et andet tidspunkt. Derfor vil Vestegnens Politi meget gerne have henvendelser, der går på onsdag aften og hele natten til torsdag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk