21. januar 2019
En tidligere personalechef er dømt for at have begået groft mandatsvig mod Hvidovre Kommune.
En tidligere personalechef er dømt for at have begået groft mandatsvig mod Hvidovre Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skal i fængsel: Tidligere kommunechef dømt for mandatsvig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal i fængsel: Tidligere kommunechef dømt for mandatsvig
Opdateret 14. december 2018 kl. 16:46
Vestegnen - 14. december 2018 kl. 13:44
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Retten i Glostrup har i dag idømt en 66-årig tidligere personalechef i Hvidovre Kommune et år og ni måneders ubetinget fængsel for groft mandatsvig mod kommunen.

Den 66-årige var tiltalt for i alt 20 forhold for et samlet beløb på over 400.000 kr. Den tidligere personalechef blev blandt andet dømt for at have indkøbt og videresolgt et stort antal af kommunens computere og derigennem at have skaffet sig selv uberettiget vinding.

- Jeg er tilfreds med dommen, som viser med hvilken alvor retten har vurderet denne type underslæb hos en betroet offentligt ansat direktør, siger senioranklager Peter Rask.

Den 66-årige tidligere personalechef, der gik på pension for nogle år siden, har under sagen nægtet sig skyldig, og han har nu 14 dage til at beslutte, om dommen skal ankes.

Den tidligere personalechef gjorde under sagen gældende, at alle indkøb var foretaget i kommunens interesse. Han forklarede blandt andet, at de ting, der var videresolgt, var brugte og blevet overflødige, og at pengene fra salget var brugt til at købe nye ting til kommunen. De ting, der blev fundet hjemme hos ham, havde han liggende fordi han, der havde rigtig god forstand på it, inden sin fratræden skulle opdatere og nulstille specielt Apple-produk­terne, og desuden skulle det hele registreres.

Sagen blev opdaget i forbindelse med personalechefen gik på pension. Hvidovre Kommune satte en undersøgelse i gang, og den tidligere personalechef blev efterfølgende anmeldt til Vestegnens Politi, der satte gang i en efterforskning.

Personalechefen blev tilbage i marts 2015 bortvist fra sin stilling i Hvidovre Kommune for uberettiget at have indkøbt og videresolgt en omfattende mængde elektronik, blandt andet Apple computere, kameraer, tablets og smartphones.

Det kom frem, at personalechefen på sin bopæl var i besiddelse af blandt andet 12 iPhones, 7 iPads, 10 bærbare computere, 4 kameraer med 6 linser, gps'er, højttalere med mere, i alt cirka 140 genstande til en samlet værdi af over 400.000 kroner, der var købt for kommunens penge.

Efterforskningen viste også, at der var foretaget indkøb af bøger for mere end 50.000 kroner. Bøgerne var uden nærliggende relevans for personalechefens arbejde, og bøgerne kunne i øvrigt ikke findes hos kommunen.

Uregelmæssighederne blev opdaget af Hvidovre Kommune i forbindelse med en organisationsændring, hvor det blev konstateret, at normale godkendelsesprocedurer i forbindelse med bogføring ikke var overholdt og at en stor mængde indkøbt it-udstyr ikke var registreret i kommunens oversigter over it-udstyr, oplyser Hvidovre Kommune, der er tilfreds med dommen.

- Jeg er tilfreds med den dom, der er faldet. Det har været en langtrukken og meget alvorlig sag mod en betroet medarbejder, der har udnyttet systemet og misbrugt vores tillid, siger kommunaldirektør Nich Bendtsen.

I flere tilfælde brugte den tidligere personalechef samme fremgangsmåde. På sit kreditkort indkøbte han fx bærbare computere. Efterfølgende returnerede han computerne til butikken, og fik sat pengene ind på sin konto - samtidig med, at han fik dækket sit udlæg af kommunen. Den tidligere personalechef blev også dømt for at sælge computere, som tilhørte Hvidovre Kommune.

Den tidligere personalechef blev for nogle år siden degraderet, og det kan være et motiv. Retten i Glostrup i sin begrundelse for dommen anført, at det er det mest sandsynlige motiv til mandens kriminalitet . Økonomiske problemer var der ingen af, lønnen var høj, og heller ikke andre forhold kunne forklare, hvad han foretog sig.

- Baggrunden må antages at være tiltaltes bitterhed og frustration over, at han ved en organisationsændring i 2010 fik indskrænket sit ansvarsområde og opfattede, at han blev degraderet, lyder det i rettens begrundelse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk