23. november 2020
Mathilde Falch er et af de spændende navne i Teater Vestvoldens Varietéshow.
Mathilde Falch er et af de spændende navne i Teater Vestvoldens Varietéshow.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjov, spænding og overraskelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjov, spænding og overraskelser
Vestegnen - 19. oktober 2020 kl. 16:34

Teater Vestvolden har samlet et udvalg af spændende kunstnere, der byder på musik, underholdning og inspirerende samtaler.

"Kom ind og kom hjem med en oplevelse, du ikke havde regnet med." Sådan lyder opfordringen fra Teater Vestvolden.

Hele Vestegnens teater inviterer til en helt særlig aften med et udvalg af spændende navne som Mathilde Falch, komiker Thomas Hartmann og tryllekunstner Sunny Cagara onsdag den 21. oktober kl. 20.

Musikalsk gæst

Mathilde Falch er som musiker drevet af stærkt personlige sange, hvor hun som regel aldrig lægger fingrene imellem, når det kommer til spørgsmål om livet eller kampen med de indre dæmoner, som har været en musikalsk drivkraft hos sangerinden.

Mathilde Falch er aktuel med nyt album, der udkommer den 30. oktober, så måske giver hun smagsprøver på nogle af de nye sange, når hun sætter sig i sofaen hos aftenens vært Valdemar Pustelnik til en samtale om livet som professionel musiker, mor og datter af en far, der også har musikken i blodet.

Stand-up fra øverste hylde

Som komiker er Thomas Hartmann i liga med de allerstørste navne på den danske stand-up-scene.

Skarpsindige, sarkastiske og tørre observationer er drivkraften i Thomas Hartmanns optræden, og de giver anledning til både latter og eftertanke. Thomas Hartmann er et levende bevis på, at en stand-up-komiker sagtens kan være hård i replikken uden at være grov, og hans optræden er præget af professionalisme, så publikum altid får både indhold og levering med hjem. Og selvfølgelig masser af grin.

Trylleri i verdensklasse

Sunny Cagara, der er rundt af Brøndby og Vestegnen, brød igennem i TV2-showet 'Danmark har talent', hvor han nåede finalen og en samlet andenplads.

Sunny Cagara er en af Danmarks bedste tryllekunstnere og landets førende specialist i tricktyveri. Hans store erfaring som tryllekunstner og entertainer kommer fra alle slags scener, fra Tivoli til Strøget i København, til scener i Berlin, New York, London og Las Vegas, så han ved, hvordan man skaber oplevelser uanset stedet og publikum.

Tryllekunstneren Sunny skaber magi, der kommer tæt på, der overrasker og underholder.

Forrygende show

Teater Vestvoldens Varietéshow har komiker Valdemar Pustelnik som værten, der leder publikum gennem et forrygende show fuld af sjov, spænding og overraskelser.

Læs mere om Teater Vestvoldens Varietéshow på www.teatervestvolden.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?