22. april 2019
Midt- og Vestsjællands Politi vurderer, at der er en sammenhæng mellem tre indbrud i Netto-butikker i Greve.
Midt- og Vestsjællands Politi vurderer, at der er en sammenhæng mellem tre indbrud i Netto-butikker i Greve.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Serieindbrud i Netto

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Serieindbrud i Netto
Vestegnen - 07. januar 2019 kl. 11:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politiet tror der er en sammenhæng mellem indbrud i tre forskellige Netto-butikker i Greve omkring midnat natten mellem søndag og mandag.

Det første skete søndag den 6. januar klokken 23.45 og var rettet mod Netto på Jerismosevej. Politiet fik en anmeldelse om en tyverialarm og en røgkanon, der var gået i en Nettobutik. En patrulje kørte frem til stedet, men der blev umiddelbart ikke fundet tegn på, at der havde været indbrud i butikken.

Klokken 23.59 fik politiet en anmeldelse fra et alarmselskab om indbrud i endnu en Nettobutik, denne gang på Eriksmindevej. Politiet kom frem til stedet, hvor hoveddøren var blevet opbrudt. Der var umiddelbart ikke blevet stjålet noget. Noget kunne tyde på, at gerningsmanden var blevet forstyrret af butikkens røgkanon.

To minutter over midnat fik politiet en ny anmeldelse - denne gang fra Netto på Lilleholm. Et alarmselskab anmeldte, at et 3. indbrud var blevet begået mod en Nettobutik. Politiet kørte frem til stedet og foretog også her en gerningsstedsundersøgelse. Der var ikke et overblik over, hvad der var stjålet, på undersøgelsestidspunktet.

Politiet efterforsker nu de tre indbrud imod Netto-butikkerne som serieindbrud, der formentlig er begået af samme gerningsmand/mænd, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet vil meget gerne høre fra borgere, der har set nogen personer eller køretøjer ved Nettobutikkerne omkring gerningstidspunkterne ved midnatstid. Har man set noget, kan man kontakte politiet på telefon 114.