19. september 2020
Nr. 2 Tajma Muharemovic med en hævning til nr. 12 Mette Breuning. Foto: Lars Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Nr. 2 Tajma Muharemovic med en hævning til nr. 12 Mette Breuning. Foto: Lars Rasmussen
Foto: LSR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sejr over bundhold: Vigtige kampe venter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sejr over bundhold: Vigtige kampe venter
Vestegnen - 09. december 2019 kl. 06:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brøndby Volleyball Klubs volleyligakvinder tog endnu en sejr, da de søndag vandt 3-1 over ligaens bundhold Frederiksberg Volley.

I første sæt viste de med al tydelighed, at holdet er kommet sig over sæsonens startvanskelligheder. Spillet flød godt med 17-årige Tajma Muharemovis, der som hæver fordelte spillet godt, så der blev vundet point fra alle positioner.

Sofia Bisgaard som netop af Politiken, DIF og Team Danmark er blevet nomineret til "Årets Fund", spillede igen en stor kamp i hvilken hun producerede 19 point. Men endnu mere bemærkelsesværdigt var det måske, at centerspiller Mette Breuning, som efterfølgende fik TimeGruppen prisen som bedste spiller, ligeledes lavede 19 point, hvilket er usædvanligt højt for en spiller på centerpladsen, som normalt ikke får lige så mange hævninger som kanterne. Det var således de to, der med tilsammen tolv point i første sæt, havde stor andel i den overbevisende score på 25-14.

Om det var den overbevisende start, der fik Brøndby til at tage for let på tingene i starten af andet sæt, skal være usagt, men faktum var det, at et godt servende Frederiksberghold, fik slået hul på Brøndbys modtagning og bragte sig i front med 8-1. Modtagningen kom ikke for alvor til at fungere i dette sæt, men Tajma Muharemovic fik det bedste ud af det hun fik at arbejde med og fik lagt nogle præcise bolde tilrette for indskiftede Jaime Kosiorek på venstrekanten, som kvitterede med fire vindere i træk. Brøndby fik mindsket gabet op til Frederiksberg, men et godt fightende Frederiksberghold holdt stand og tog sættet med 25-22.

Starten på tredje sæt forløb lige, indtil Mette Breuning gik til serv og pressede Frederiksberg i en stime på seks server, som bragte Brøndby foran med 10-6. Der blev yderligere øget til 21-12 og der var således plads til, at der ikke kom nerver på da Frederiksberg i en god periode mindskede forspringet til 21-17. Herefter var det igen Mette Breuning der skulle serve. De to første server voldte Frederiksberg store problemer og Brøndby kunne let tilspille sig pointene, og det sidste point til 25-17, sørgede Mette Breuning selv for med et servees.

I fjerde sæt gik Brøndby hurtigt i front og på tre rotationer blev der øget fra 6-2 til 14-5 og denne 9-point føring hold frem til sættes afslutning ved 25-16. Undervejs fik 17-årige Sille Hansen vist sit store potentiale i angrebet, da også hun nød godt af Tajma Muharemovics flotte oplæg. Oplæg som berettigede hende til for første gang i denne sæson, at spille hele kampen, mens hendes mere rutinerede makker, anfører Eva Bang fik lov til at se på fra bænken.

Med sejren fastholder Brøndby sin øjeblikkelige 3. plads, med en kamp mindre end Gentofte på 2. pladsen, så hvis de i den næste kamp, som spilles allerede tirsdag den 10. december på udebane mod rækkens nummer 4, Team Køge, kan hive endnu en sejr hjem, rykker de op på 2. pladsen. Omvendt vil et nederlag betyde at de skal bytte plads med Team Køge. Kampen er således temmelig vigtig og den er samtidig den sidste mulighed for at få alt på plads, inden månedens store brag løber af stablen, når Brøndby på hjemmebane i Stadionhal 1, lørdag den 14. december kl. 14.00, får besøg af de evige rivaler fra Holte IF.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?