20. september 2021
Man kan se kunst der både er smuk og skræmmende i Arkens skulpturpark denne sommer. Dette værk er af Rolf Nowotny, Foto: Arken
gallery icon

Se billedserie

Man kan se kunst der både er smuk og skræmmende i Arkens skulpturpark denne sommer. Dette værk er af Rolf Nowotny, Foto: Arken
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se spor af liv rundt om Arken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se spor af liv rundt om Arken
Vestegnen - 18. maj 2021 kl. 14:16

Sære mutanter fra en fjern galakse, uddøde fuglearters kalden og planetbaner slået ud af kurs. I dette års sommerudstilling inviterer billedkunstnerne Ann Lislegaard, Rolf Nowotny og Amalie Jakobsen besøgende til Arkens udendørs udstilling til at gå på opdagelse i en række værker og fremtidsuniverser, der tematiserer det smukke og skræmmende i naturens mutationer og verdens forandringer. Med afsæt i science fiction-genren, mystikken og videnskaben fortæller de tre kunstnere poetiske og gribende historier om samspillet mellem menneske, miljø, teknologi og andre arter.

Fremmede planeter

Går man en tur rundt i Arkens skulpturpark, møder man bag museet Rolf Nowotnys totalinstallation DOLDRUM (2018-2021). Stående midt i værket føler man sig hensat til en fremmed planet, hvor andre livsformer og fællesskaber hersker. Store og små monstrøse væsener har bosat sig i mystiske huleformationer og kravler rundt på museets mure. I Ann Lislegaards tankevækkende lydværk Extinction (2020-21) kan man høre uddøde fuglearters kalden. Fortid og nutid smelter bogstaveligt talt sammen, når de digitale fuglestemmer blander sig med fuglekoret. På turen rundt om museet kan man også opleve Lislegaards videoværk Messages (2020-21). Her fortæller en cyborg, der er lige dele menneske, teknologi og plante, om livet i en spirende, muteret underverden, hvor store pollenskyer er begyndt at binde sig til menneskets DNA.

På museets nordside står Amalie Jakobsens monumentale værk Suffocating Air (2020). Med sine blågrønne, elipseformede stålplader stikkende i alle retninger ligner skulpturen et solsystem, der er slået ud af kurs.

Spor af liv kan opleves frem til den 19. september.

Synes du, at kommunen er der for dig?