26. oktober 2021
Klokken 14.14 den 26. august blev det første stykke af det første højhus hejst ned, og nedrivningen er hermed officielt begyndt. Foto: Sarah Z. Ehrenreich
gallery icon

Se billedserie

Klokken 14.14 den 26. august blev det første stykke af det første højhus hejst ned, og nedrivningen er hermed officielt begyndt. Foto: Sarah Z. Ehrenreich
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Ikoniske højhuse rives ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Ikoniske højhuse rives ned
Opdateret 28. august 2021 kl. 05:38
Vestegnen - 27. august 2021 kl. 11:34

Beslutningen om, at fem af Brøndby Strands højhuse er nødt til at blive revet ned, blev taget allerede i 2017. Indholdet af miljøgiften PCB i husene er for højt til, at man må bo der.

26. august 2021 startede nedrivningen af det første højhus. Dermed forandres den skyline, der for mange karakteriserer Brøndby Strand, også for altid.

- Det bliver meget mærkeligt og tomt, når de er væk. For os, der bor her, har rækken af højhuse været kendetegnet for/på hjem, som man har kunne se på lang afstand. Det er meget sørgmodigt, at de skal rives ned, men det kan desværre ikke være anderledes. Vi er nødt til at se fremad og på de store planer og visioner, som både vores boligorganisationer og kommunen er i gang med for at udvikle bydelen til et endnu bedre sted at bo, siger Christian Bundgaard, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Rheumpark BAB, der ejer de to første højhuse, der skal rives ned.

Artiklen fortsætter under faktaboksen
Husene 'bygges' ned

De fem 16-etagers højhuse skal rives ned et betonelement ad gangen. Dvs. at hvert betonelement skal skæres fri fra resten af huset og hejses ned med en tårnkran.

- Det bliver ligesom dengang, husene blev bygget og sat sammen et element ad gangen. Nu er det bare den anden vej, så de tons tunge betonstykker skal hejses ned i stedet for op. Det bliver Danmarks historiens til dato største nedrivning, der skal udføres på den her måde, forklarer Nico Jørgensen, der er projektleder for nedrivningen hos Kingo Karlsen.

- Det er den mest skånsomme måde at rive så store huse ned på. Vi skal sikre, at sikkerheden er helt i top for de beboere, der stadig bor tæt ved højhusene, og den hverdag, der jo fortsætter lige på den anden side af byggepladshegnet. Samtidig er nedrivningsmetoden planlagt efter, at vi skal støje og støve så lidt som muligt. Dog er det vigtigt at understrege, at det selvfølgelig stadig vil kunne ses og høres, at vi river 16-etagers betonhuse ned. Det kan desværre ikke gøres uden gener, fortsætter han.

Alle fem højhuse forventes at være revet ned i slutningen af 2023. Det er stadig ikke besluttet, hvad der skal ske med de tomme grunde. Grundene ejes af boligorganisationerne, der er i tæt dialog med Brøndby Kommune om mulighederne for udvikling af hele Brøndby Strand området.

Den uønskede beslutning

De fem højhuse skal rives ned, fordi indholdet af miljøgiften PCB i bygningerne er for højt til, at det er forsvarligt at bo i dem. Efter en række undersøgelser om, hvorvidt man kunne renovere og forsejle PCB'en, så bygningerne igen blev mulige at bo i, måtte man i 2017 erkende, at der ikke fandtes en løsning, der var teknisk og økonomisk ansvarlig. Derfor måtte de tre boligorganisationer, der ejer bygningerne, træffe den af alle uønskede beslutning om at rive husene ned.

- Det føltes nærmest utænkeligt, da vi skulle tage den beslutning. Men hvor meget vi end ønskede det, var der ingen vej udenom. Det var ganske enkelt ikke muligt på længere sigt for beboerne at blive boende, siger Ulrik Brock Hoffmeyer, adm. direktør i BO-VEST, der administrerer Tranemosegård, som ejer det femte højhus.

Betonens nye liv i Holland

Størstedelen af betonen fra højhusene indeholder store mængder af PCB og kan derfor ikke bare uden videre genanvendes. Derfor skal det inficerede beton sejles til Holland, hvor de har anlæg, der kan håndtere så store mængder af miljøfarligt byggeaffald. I Holland skal betonen termisk behandles, hvilket vil sige, at den 'bages' ved 1000 grader. Det renser betonen for PCB, og herefter kan den bruges i fx bygge- og anlægsarbejde som erstatning for jomfruelige byggematerialer.

- Betonen bliver genanvendt, så vi passer på miljøet og klodens råstoffer. Det er vigtigt for både boligorganisationerne og entreprenøren Kingo Karlsen, at nedrivningen foregår så miljørigtigt som muligt, og at de materialer, der trods alt kan genanvendes, bliver genanvendt. Den beton, der ikke er PCB forurenet, bliver genanvendt i Danmark. Men herhjemme har vi ikke anlæg, der kan rense så store mængder af beton og genanvende det. Det har man i Holland, og derfor sejles betonen derned, forklarer Ulrik Brock Hoffmeyer.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?