22. november 2019
En polsk mand er blevet dømt for to påsatte brande på samme toiletbygning ved Hundige Havnevej. Vestegnens Politi anholdt ham efter den seneste brand sent onsdag eftermiddag.
En polsk mand er blevet dømt for to påsatte brande på samme toiletbygning ved Hundige Havnevej. Vestegnens Politi anholdt ham efter den seneste brand sent onsdag eftermiddag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Satte ild til samme toiletbygning to gange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Satte ild til samme toiletbygning to gange
Vestegnen - 17. oktober 2019 kl. 15:19
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 38-årig polsk mand skal seks måneder i fængsel, og derefter bliver han udvist af Danmark, efter han har tilstået to påsatte brande mod en toiletbygning ved Hundige Havnevej i Ishøj.

Den 38-årige mand blev anholdt tæt på toiletbygningen af Vestegnens Politi sent onsdag eftermiddag, efter den seneste brand, der var en del kraftigere end den første fredag aften den 11. oktober.

I begge tilfælde var fremgangsmåden den samme. Gerningsmanden havde samlet en bållignende bunke af papir og tøjrester, som derefter var antændt.

Til politiet forklarede han, at det havde været belejligt at blive anholdt, så han kunne få mad og tag over hovedet, og derefter kunne komme hjem til Polen. I Retten i Glostrup var forklaringen dog, at han påsatte de to brande efter en pludselig indskydelse.

Den 38-årige polske mand fortalte i retten, at han havde været i landet en måneds tid som turist. Han havde blandt andet opholdt sig i et telt ved stranden, og betegnede sig selv som fattig.

Han tilstod begge tilfælde af forsætlig brandstiftelse, og fik derefter en såkaldt straksdom. Den lød på seks måneders fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år. Han modtog dommen og er varetægtsfængslet indtil han kan begynde den egentlige afsoning.

Der blev også taget forbehold for erstatning i forbindelse med de skader, der er sket på toiletbygningen. Omkostningerne er dog ikke opgjort præcist endnu.