19. august 2018
De har kæmpet i fællesskab for letbanen. Fra venstre er det John Engelhardt, borgmester i Glostrup, Steen Christiansen, borgmester i Albertslund, og folketingsmedlem Morten Bødskov. Her er de på Glostrup Station, som bliver det helt store knudepunkt.
gallery icon

Se billedserie

De har kæmpet i fællesskab for letbanen. Fra venstre er det John Engelhardt, borgmester i Glostrup, Steen Christiansen, borgmester i Albertslund, og folketingsmedlem Morten Bødskov. Her er de på Glostrup Station, som bliver det helt store knudepunkt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sammenhold for letbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sammenhold for letbane
Vestegnen - 15. april 2018 kl. 11:51
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Trafikinvesteringer har ingen politisk farve.«

Sådan lyder det fra borgmestre og folketingspolitikere oven på et årelangt og undertiden uskønt forløb om den kommende letbane på tværs af Vestegnen.

Borgmestre og folketingspolitikere på Vestegnen har på tværs af kommuner og partier stået sammen omkring letbanen, og lokale politikere har ikke været blege for at tale deres parti på Christiansborg midt imod.

På mange måder har letbanen været en test på, om man kunne stå sammen om et projekt på Vestegnen. Med den endelige beslutning om letbanen er testen bestået - og faktisk har hele forløbet betydet, at man har fået et forstærket samarbejde på tværs af Vestegnen. Det er vurderingen hos tre borgmestre - Michael Ziegler (K) i Høje-Taastrup, John Engelhardt (V) i Glostrup og Steen Christiansen (S) i Albertslund.

Langvarigt forløb

Går det efter planen, så kan man tage den første tur med letbanen i 2024.

Der er dog årtier siden, at de første planer kom på bordet. Allerede i slutningen 1990'erne arbejdede man i det tidligere Københavns Amt med en letbane langs Ring 3.

Det store gennembrud kom, da et bredt politisk flertal i Folketinget i begyndelsen af 2009 fandt sammen i et forlig med overskriften »En grøn transportpolitik«. Her var der investeringer for cirka 90 milliarder kroner til både veje og kollektiv trafik. I forliget indgik - foruden en pulje penge til letbane på Vestegnen - også penge til den nye jernbane mellem København og Ringsted, og en udvidelse af Køge Bugt-motorvejen fra Greve til Køge. Det var i en tid, hvor Lars Barfoed (K) var transportminister, Lars Løkke Rasmussen (V) var finansminister og Morten Bødskov (S) var finansordfører.

Forliget betød, at 11 kommuner i hovedstadens omegn, Region Hovedstaden og staten gik i samarbejde om en ny kollektiv transportløsning langs Ring 3. Siden er de politiske diskussioner gået højt - både lokalt og på Christiansborg. Skulle man have busser eller letbane? Hvad med finansieringen?

Der har været mange bump på skinnerne, så at sige. Nogle så store, at letbanen var på vej til helt at blive afsporet.

Skal stå ved beslutninger

Det har undervejs været et uskønt forløb, påpeger Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler.

»Der er brug for, at når der først er taget en beslutning, så skal alle parter også stå ved den. I dette tilfælde opstod der tvivl langt hen i forløbet, og det må ikke ske - så kan så store ting som letbanen ikke lade sig gøre,« siger Michael Ziegler.

Han roser samarbejdet mellem kommunerne.

»Man stod sammen, også i de perioder, hvor det var svært. Jeg tror hele dette forløb har medvirket til at styrke kommunernes samarbejde,« tilføjer Michael Ziegler.

Høje-Taastrup er en af de kommuner i letbane-samarbejdet, som ikke i første omgang skal lægge areal til letbanen. Den anden er Hvidovre.

Af samme årsag er betalingen også på et relativ beskedent beløb i forhold til de kommuner, hvor de nye letbanestationer placeres.

»Letbanen vil også blive til gavn for borgerne i Høje-Taastrup, som skal pendle på tværs. Derfor er vi med i samarbejdet,« siger Michael Ziegler.

Både i Høje-Taastrup og i Hvidovre ser man positivt på en yderligere udbygning af letbanen - dels fra Ishøj mod Høje-Taastrup, dels fra Brøndby mod Avedøre og Hvidovre.

Stod sammen

To af de borgmestre, som allerede kan mærke letbane-projektet, er Steen Christiansen i Albertslund og John Engelhardt i Glostrup.

Begge er glade for, at der nu er taget en endelig beslutning.

»Det var ikke lykkedes, uden vi havde stået sammen på tværs af kommuner og på tværs af partier,« fremhæver begge borgmestre, der også tilføjer, at den høje grad af enighed ude i de enkelte kommuner også har spillet en stor rolle.

»På Christiansborg bliver der alt andet lige lyttet mere, når man møder et bredt sammenhold, der går på tværs. Det giver styrke,« påpeger Steen Christiansen og John Engelhardt.

For kommunerne er letbaneprojektet uhyre vigtigt.

Dels får man en kollektiv trafikløsning på tværs af Vestegnen, der vil blive til gavn for titusindvis af borgere, når de skal til og fra arbejde, studier og meget andet.

Dels betyder letbanen en stor byudvikling med tusindvis af nye boliger, og mange nye virksomheder. Letbanen indebærer ganske enkelt vækst, nye jobs og investeringer i milliardklassen. Allerede nu er mange virksomheder flyttet til på grund af letbanen.

Binder Vestegnen sammen

Letbanen vil også binde Vestegns-kommunerne sammen på en helt ny måde. Og det kan få betydning både kulturelt, foreningsmæssigt og butiksmæssigt.

»Det bliver meget nemmere at komme fra den ene kommune til den anden med kollektiv transport. Jeg tror det kan få betydning for blandt andet kulturlivet. Borgerne vil lettere kunne deltage i arrangementer i en anden kommune, og de enkelte kulturinstitutioner vil kunne tiltrække publikum længere væk. Jeg tror letbanen vil få en positiv effekt på hele området,« fremhæver Morten Bødskov, der er folketingsmedlem, valgt på Vestegnen, og desuden formand for Folketingets erhvervs- og vækstudvalg.

»Jeg tror også, at butikslivet på Vestegnen får nye muligheder. Letbanen gør det også nemt og hurtigt at komme til en række indkøbscentre,« tilføjer han.

Lokale jobs

Selv om letbanen nu bliver en realitet, så ligger der stadig en række opgaver og venter - ud over de udfordringer, som selve anlægget af letbanen byder på.

Byggeriet af letbanen betyder nemlig mange nye arbejdspladser.

»Drømmen er, at det bliver unge fra Vestegnen, som i høj grad kommer til at bygge »deres« letbane. Vi er i fuld gang med denne opgave,« siger borgmestrene. Det handler om både uddannelse, og om kontakt til de virksomheder, som skal bygge letbanen, og derfor får behov for arbejdskraft.

Letbanen på Vestegnen
  • Hovedstadens Letbane ejes af 11 kommuner, Region Hovedstaden og staten. Blandt de 11 kommuner er Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup og Glostrup.
  • Den samlede pris for letbanen er på 6,2 milliarder kroner inklusive den økonomiske reserve.
  • Letbanen går fra Ishøj i syd til Lyngby i nord. Letbanen skal primært køre langs Ring 3 på en 28 kilometer lang strækning, hvor der i alt vil være 29 stationer. Der vil være en eller flere letbane-stationer i Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Albertslund og Rødovre. Ved flere letbanestationer kan passagererne skifte til S-tog - det er blandt andet i Ishøj, Vallensbæk og Glostrup.
  • Hovedstadens Letbane vil binde kommunerne langs Ring 3 sammen. Letbanen vil forbinde en række S-togslinjer og skabe bedre forbindelsesmuligheder til øvrig kollektiv transport. 13-14 millioner passagerer forventes årligt at rejse med Hovedstadens Letbane - til sammenligning havde Kystbanen godt 9 millioner passagerer i 2016.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk