18. august 2019
Rødovre er den kommune i Søndagsavisen Vestegnens område, hvor der er sket den største stigning i boligsalget i 1. halvår af 2019 set i forhold til samme periode året før.
Rødovre er den kommune i Søndagsavisen Vestegnens område, hvor der er sket den største stigning i boligsalget i 1. halvår af 2019 set i forhold til samme periode året før.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan er boligsalget gået i årets første seks måneder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan er boligsalget gået i årets første seks måneder
Vestegnen - 14. august 2019 kl. 14:30
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I første halvår af 2019 er der solgt næsten 25.000 huse i Danmark. Det viser tal fra Boligsiden.

I de kommuner, som Søndagsavisen Vestegnen dækker, er der samlet set solgt 1061 boliger i samme periode, hvilket er en mindre tilbagegang på 43 boligsalg i forhold til samme periode sidste år, hvor salget lå på 1104 boliger.

Bliver man ved forskellen mellem de to perioder, er det på Vestegnen gået bedst for boligsalget i Rødovre, der er steget med 9,2 procent fra 1. halvår 2018 til 1. halvår 2019. I reelle tal ligger forskellen på 12 boligsalg, da der er solgt 142 boliger i Rødovre i 1. halvår af 2019, men 130 samme periode året inden.

I Greve Kommune er der solgt det samme antal boliger i den valgte periode både i 2018 og 2019, nemlig 322 boligsalg hvert af de to halvår. Men da der ikke er sket en stigning fra den ene periode til den anden, finder man Greve på en 53. plads på Boligsidens liste over udviklingen i boligsalg for perioden. Til sammenligning ligger Rødovre bedst placeret af Vestegnens kommuner på en 21. plads blandt alle landets kommuner. Hvidovre ligger på samme liste på en 68. plads, mens de resterende kommuner: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Ishøj og Vallensbæk ikke er regnet med, da tallene i disse kommuner ligger under 100 solgte boliger i 1- halvår af 2019. Dog skal det nævnes, at der faktisk er sket en mindre fremgang i salget af boliger i både Brøndby og Ishøj i første halvår af 2019 i forhold til samme periode året før.

Se tallene for hele landet på www.boligsiden.dk under »bolignyheder«.