15. juli 2020
Sådan kommer de nye letbanetog til at se ud indvendigt.
gallery icon

Se billedserie

Sådan kommer de nye letbanetog til at se ud indvendigt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan bliver en tur i letbanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan bliver en tur i letbanen
Opdateret 22. februar 2020 kl. 10:52
Vestegnen - 22. februar 2020 kl. 06:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hovedstadens Letbane skal være tilgængelig og anvendelig for alle. Derfor vil de kommende letbanetog blandt andet blive indrettet med fire flexområder med plads til både kørestolsbrugere, barnevogne og cykler.

arrow Læs også: Video om letbanen og trafikken i det centrale Lyngby

De kører blandt andet i München i Tyskland og i Haag i Holland, og fra 2025 kommer de også til at køre på Vestegnen. De kommende letbanetog af mærket Avenio, der skal køre på Ring 3 mellem Ishøj og Lyngby, er velafprøvede tog, som forventes at køre med høj driftsstabilitet.

Letbanens tog er også designet med fokus på funktionalitet, holdbarhed og ikke mindst en høj grad af tilgængelighed for dens kunder. Det fortæller borgmester i Albertslund Kommune, Steen Christiansen.

- Vi er er meget optagede af, at letbanen bliver nem at bruge for alle. Derfor er der foretaget flere tilpasninger inde i toget, så togets standardindretning i høj grad tager hensyn til passagerer med nedsat mobilitet og særlige behov, forklarer Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune er én af 12 ejere bag Hovedstadens Letbane.

Ejerkredsen omfatter også blandt andre Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Rødovre, Høje-Taastrup og Hvidovre kommuner samt Region Hovedstaden.


Letbanetogene indrettes med flexrum.
Én letbane for alle

De nye letbanetog, der leveres af Siemens, bliver bandt andet indrettet med fire flexområder, som hver er placeret lige over for en dør, hvor der vil være plads til både kørestolsbrugere, barnevogne og cykler. Hvert flexområde kan huse enten en kørestol, en barnevogn eller to cykler.

- Derudover indrettes toget med et gulv uden niveauskift, så kørestolsbrugere kan bevæge sig ubesværet rundt og til den nærmeste udgang, og barnevogne og cykler nemt kan flyttes rundt inde i toget, tilføjer borgmester Steen Christiansen fra Albertslund Kommune.

Der vil også være afmærkede prioritetssæder (forbeholdt gangbesværede) indenfor hver dør, mens dørene i toget vil blive lakeret med en kontrastfarve, der sikrer høj synlighed af hensyn til svagtseende.

Har fået indflydelse

Indretningen af letbanens tog, og i særdeleshed indretningen af flexområderne, er blevet til i dialog med Hovedstadens Letbanes tilgængelighedspanel, der består af repræsentanter fra forskellige handicap- og ældreorganisationer. På baggrund af panelets kommentarer er rygstøtten til kørestolsbrugere og et antal kontakter og håndlister blevet ændret og flyttet i flexområdet.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at man inddrager folk med handicap i hele processen - lige fra de allerførste planer til design, udførsel, evaluering og ikke mindst løbende opfølgning på det færdige produkt, så de også kan bruge den nye letbane på lige fod med passagerer uden et handicap - det vil sige spontant og uden at være afhængig af hjælp og assistance fra andre personer, udtaler Lena Nielsen, der sidder med i Hovedstadens Letbanes tilgængelighedspanel.



Lena Nielsen er kørestolsbruger og har været med til at rådgive Hovedstadens Letbane i, hvordan flexområdet bør indrettes, så der er ordentlige manøvre- og pladsforhold for passagerer med forskellige typer kørestole og el-scootere i flexområderne.

Hun har ligeledes været med til at rådgive Hovedstadens Letbane i, hvordan kørestolsbrugere får det bedste udsyn til de digitale informationsskærme, der viser destination, næste stop, rejsetid mv., som hænger inde i togene.

Togene på letbanen
  • Siemens leverer i alt 29 tog af mærket Avenio. De nye letbanetog bliver cirka 2,65 meter brede, cirka 37 meter lange og cirka 3,5 meter høje. Der er seks dobbeltdøre på hver side af toget.
  • Hvert letbanetog består af fire vogne og har plads til omkring 260 passagerer. Det svarer til passagererne i cirka fire bybusser.
  • I hvert letbanetog er der 64 faste siddepladser og cirka 198 ståpladser.
  • Uden på toget vises togets destination på i alt seks display, mens der placeres 16 digitale informationsskærme indvendigt i toget (fire i hver vogn), der skal hjælpe kunderne til nemt at bruge letbanen effektivt og give kunderne en god rejseoplevelse.
  • Togene kommer til at køre maksimalt 70 km/t.
  • Letbanetogene får også en lav indstigningshøjde (maks. 50 mm. over perronkanten), så de er lette at komme ind og ud af. Derudover etableres der en rampe fra perronerne til gadeplan på cirka ti meter, så der er niveaufri adgang til fortove, veje mv.
  • Letbanetoget forsynes med strøm via en køreledning, og toget vil for det meste køre i sit eget spor, et såkaldt tracé. I vejkryds og enkelte andre steder kommer det til at køre blandet med den øvrige trafik.
  • Letbanen strækker sig over 28 kilometer og stopper ved 29 stationer undervejs. Letbanen passerer igennem Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup/Albertslund, Rødovre og videre til Lundtofte nord for Lyngby.
  • Hovedstadens Letbane forventes at stå klar til brug i 2025 og ventes at skulle betjene 13-14 millioner passagerer om året.
Gode råd er guld

For Hovedstadens Letbane er det vigtigt at have en forståelse for, hvilke barrierer kundegrupper med særlige udfordringer møder i letbanen. Det giver nemlig selskabet mulighed for at kvalitetssikre de løsninger, der bliver lavet, fortæller Rebekka Nymark, der er direktør i selskabet.

Hun pointerer, at letbanetogene er velafprøvede modeller, som kan sikre en stabil drift fra begyndelsen. Derfor er valget af tog faldet på et velafprøvet standardsystem, der har været i drift i andre byer i flere år, forklarer hun.

- Vi er gået efter et tog, som er stabilt og effektivt, og som er nemt at vedligeholde og holde rent. Togene kører i dag i blandt andet Haag og München, men vi har tilpasset det, så det så vidt muligt passer til kundernes behov her i hovedstadsområdet, siger Rebekka Nymark.

arrow Kanalvej spærres et nyt sted: Se hvilke omveje du nu skal tage
13. februar 2020 kl. 16:55 Opdateret: kl. 12:37
arrow Det støjer videre ved stationen: Letbanen klar til sin næste fase
09. februar 2020 kl. 18:30 Opdateret: kl. 12:02
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?