3. marts 2021
I Rødovre Kommune er andelen af praktiserende læger, der har lukket for tilgang af nye patienter, faldet markant fra 2019 til 2020.
I Rødovre Kommune er andelen af praktiserende læger, der har lukket for tilgang af nye patienter, faldet markant fra 2019 til 2020.
Foto: Monkey Business Images
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så mange læger har lukket for tilgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så mange læger har lukket for tilgang
Vestegnen - 24. januar 2021 kl. 18:03
Af Peter Erlitz

I Rødovre var det 40 procent af de praktiserende læger, der i 2020 havde lukket for tilgang af nye patienter. I nabokommunen Glostrup var det tilsvarende tal på 67 procent.

Der er store forskelle på Vestegnens kommuner. Og i nogle kommuner går udviklingen i den markant forkerte retning - fx i Vallensbæk, hvor 100 procent af de praktiserende læger i 2020 havde lukket for tilgang af nye patienter, og i Ishøj, hvor tallet lå på 80 procent.

Det er Praktiserende Lægers Organisation, PLO, der hvert år foretager en analyse, hvor man opgør andelen af lægepraksis, der er lukket for tilgang af nye patienter. På landsplan er der tale om et fald fra 2019 til 2020, men det er ikke alle borgere på Vestegnen, der har denne oplevelse - fx i Vallensbæk og Ishøj.

Til gengæld er det blevet markant lettere at finde en praktiserende læge, der har åbent for tilgang af nye patienter, i blandt andet Glostrup, Hvidovre, Brøndby og Rødovre.

Klik på boksen og se situationen i alle kommuner.

Artiklen fortsætter under boksen

I Rødovre var andelen af praktiserende læger, der havde lukket for tilgang, i 2019 på 89 procent - det tal faldt i 2020 til 40 procent.

I hele Region Hovedstaden har 59 procent af de praktiserende læger lukket for tilgang. Det er et fald på 19 procentpoint i forhold til 2019.

Praktiserende Lægers Organisation siger i analysen, at en høj andel af praksis, der har lukket for tilgang, ofte er et udtryk for, at der mangler læger i den pågældende kommune.

I overenskomsten er det aftalt, at den enkelte praksis kan lukke for tilgang, når antallet af gruppe 1-patienter pr. lægekapacitet overstiger 1.600. Alt afhængigt af, hvilke patienter den enkelte praksis har og tilhørende arbejdspres, kan den enkelte praksis vælge, om den vil have et større antal patienter end 1.600 eller lukke for tilgang af nye patienter.

Hvis en praksis har mere end 2.700 patienter, skal der søges om godkendelse til fortsat at have åbent for flere patienter.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?